Discount med holdning, siger Rema 1000 så flot med henvisning til kædens påståede miljøansvar. I denne uge jævner kæden et stykke lokal kulturhistorie med jorden for at anlægge en parkeringsplads.
Rema 1000 har købt den bevaringsværdige (SAVE-5), store murermestervilla fra 1923 på Strandby Kirkevej 301A med seks værelser, to badeværelser, fjernvarme og en frodig have for knap tre millioner kroner – for at rive huset ned og erstatte det med en parkeringsplads uden holdning til, at endnu et stykke af Esbjergs sjæl forsvinder.
Det sker, mens Rema 1000 taler om bæredygtighed og klimaansvar. Men virkeligheden er, at der næppe findes noget mere klimabelastende end at rive ned og bygge nyt – ofte i beton.
Og med lidt research på nettet og et par åbne øjne er det ikke svært at konstatere, at det sker over alt i landet. Netto, Rema 1000, Lidl og Coop 365 opfører kedelige ensartede klodser over alt.
Så måske skal vi se i en anden retning. For hvis ikke de lokale politikere rundt omkring i landet formår at tage ansvar og stå imod presset fra de store kæder, når de søger byggetilladelser og lokalplanændringer, må vi begynde at tale om regulering på landsplan. Måske er vi dér nu, hvor det kræver lovgivning for at beskytte bevaringsværdige bygninger og bymidter mod planløs butikseksplosion og, for den sags skyld, klimabelastende nybyggeri.
Bymiljø og bykultur er ikke bare et lokalt anliggende – det er en del af vores fælles kulturarv. Og det haster med at få sat en stopper for den udvikling, hvor kortsigtet profit får lov at tromle historien, æstetikken og klimafornuften.
Det er ikke i sig selv et problem, at man river ned for at bygge nyt. Det kommer helt an på, hvad man får i stedet for. Det er heller ikke politikernes opgave at bevare huse og bygninger, hvis de af den ene eller anden grund står og forfalder. Men det er ikke tilfældet i denne konkrete sag, hvor en discountkæde decideret har opkøbt et bevaringsværdigt hus alene med det formål at rive det ned. Og det har de fået lov til.
Men den dag, Rema 1000 måske er forduftet, hvad har vi så tilbage? En parkeringsplads og en gasbetonbunker magen til hundredevis af andre rundt omkring. Men det er vel også en form for kulturarv – den er bare ikke særlig charmerende i forhold til en kæmpevilla tegnet af en lokal arkitekt og opført med lidt større kærlighed til byggefaget.
Argumentet for at give Rema 1000 lov til at jævne Harald Peters-villaen på Strandby Kirkevej med jorden er, at der masser af andre villaer tegnet af samme arkitekt i byen, og at kulturarven dermed ikke går tabt med nedrivningen af en enkelt af dem. Det er muligt. Men hvor går grænsen, og hvad er det, man får i stedet? Det er ikke ligefrem noget, der forskønner Esbjerg. Tværtimod er det langt mere afviklende end udviklende.
Det står tilbage at håbe, at mange har fået meget mere holdning. Til Rema 1000.
Fakta: Bygninger med bevaringsværdi (SAVE) på 4-5 indenfor kulturmiljøer skal som udgangspunkt bevares. I særlige situationer kan delvis bevaring eller nyopførelse godkendes. Kravene hertil skal tage udgangspunkt i de bærende bevaringsværdier, der omfatter den arkitektoniske, kulturhistoriske og miljømæssige værdi.
Bygninger med bevaringsværdi (SAVE) på 4-5 udenfor kulturmiljøer skal som udgangspunkt bevares med udgangspunkt i de bærende bevaringsværdier, der omfatter den arkitektoniske, kulturhistoriske og miljømæssige værdi.
Nedrivning kan godkendes i særlige tilfælde.
Et kulturmiljø er defineret som et geografisk afgrænset område, der ved sin fremtræden afspejler væsentlige træk af den samfundsmæssige udvikling. Udpegningen og beskrivelserne af de bevaringsværdige kulturmiljøer fremgår af Kommuneplanen. Kulturmiljøer indgår sammen med de bevaringsværdige bygning som en del af kommunens bevaringsindsats og anvendes i vurderingen af særlige hensyn i forbindelse med planlægning og landzoneadministration.
Kilde: Esbjerg Kommune.
