MOBILVERSION

14. januar 2025

Den var god nok: Jesper Jensen tager til Ungarn

Rygterne talte sandt: Landstræner Jesper Jensen tiltræder til sommer i ungarske FTC Ferencváros.

Rygterne talte sandt: Landstræner Jesper Jensen tiltræder til sommer i ungarske FTC Ferencváros.


Denne artikel er mere end 15 dage gammel. Indholdet kan derfor være uaktuelt.

Rygterne talte sandt: Landstræner Jesper Jensen tiltræder til sommer i FTC Ferencváros. Tager han Team Esbjerg-spillere med til Ungarn?

I sidste uge sprængtes lidt en bombe i den danske håndboldverden: Jesper Jensen ville stoppe som kvindelandstræner til sommer. Allerede inden da løb rygterne om et muligt job i den ungarske storklub FTC Ferencváros, hvor en anden esbjergenser pt er cheftræner.

I dag har ungarerne så endeligt officielt præsenteret Jesper Jensen, der indtil i sommer var cheftræner i Team Esbjerg, hvor han igennem flere år dobbeltjobbede som landstræner.

Der er foreløbigt ingen forlydender om hvor lang en kontrakt, der er tale om.

En håndfuld Team Esbjerg-spillere har udløb efter denne sæson og får ikke forlænget deres kontrakt. Eksempelvis de to danske landsholdsspillere Kaja Kamp og Mette Tranborg. Sidstnævnte skulle ifølge flere kilder have modtaget et kontrakttilbud fra FTC Ferencváros.

Voxeværket Esbjerg
Del artiklen