Hele Esbjerg holder vejret før søndagens drama. I sin nye klumme skriver Torben om fodboldfeber, håb og drømmen om Superligaen.
Hele Esbjerg holder vejret før søndagens drama. I sin nye klumme skriver Torben om fodboldfeber, håb og drømmen om Superligaen.
Dette er en klumme. Den er udtryk for skribentens personlige holdning og deles ikke nødvendigvis af EsbjergLiv.dk. Har du også noget på hjerte, kan du sende dit indlæg til [email protected].
Søndag kan blive en af de dage, som folk i Esbjerg kommer til at tale om i mange år.
En af de dage, hvor byen holder vejret samtidig.
Hvor alle lige skal tjekke stillingen én gang mere.
Hvor pulsen stiger lidt ekstra ved tanken om kickoff klokken 15.
For søndag er det “vind eller forsvind” for EfB. Og samtidig har de brug for hjælp fra rivalerne østfra.
Vinder EfB hjemme over Lyngby, samtidig med at AC Horsens snubler mod Kolding, så er Esbjerg tilbage i Superligaen. Tilbage dér, hvor mange stadig mener, byen naturligt hører hjemme.
Og ja … måske lyder det tosset for nogen udefra.
At en fodboldkamp kan fylde så meget.
At folk går rundt med sommerfugle i maven flere dage før kampstart.
At stadionplatter, spilleropstillinger og resultater pludselig bliver dagens vigtigste samtaleemner.
Men sådan er det med fodboldbyer.
Og Esbjerg er en fodboldby.
Det mærkes allerede nu rundt omkring i byen. På arbejdspladserne. I butikkerne. På caféerne. Folk spørger hinanden: “Tror du på det?”
Der bliver talt om publikumstal, formationer og nervøse scenarier i Horsens.
Nogle vil kalde det fodboldtosset.
Måske har de ret.
Men det er også noget andet.
For et fodboldhold er aldrig bare et fodboldhold i en by som Esbjerg.
Det er identitet.
Fællesskab.
Stolthed.
Noget at samles om.
Når EfB vinder, føles byen lidt større. Lidt gladere. Lidt lettere.
Og når det går skidt, kan man mærke det helt ned i kaffekøerne mandag morgen.
Derfor betyder søndag også mere end bare en placering i en tabel.
Det handler om følelsen af, at Esbjerg igen kan være med dér, hvor det virkelig gælder.
At Blue Water Arena igen kan danne ramme om store kampe, store aftener og store øjeblikke.
Ingen tør næsten sige det højt endnu.
For alternativet tør vi dårligt tænke på.
Men lykkes det?
Så bliver der fest i Esbjerg.
Måske ikke helt på AGF-niveau.
Men tæt nok på.
