---

Dette er en klumme. Den er udtryk for skribentens personlige holdning og deles ikke nødvendigvis af EsbjergLiv.dk. Har du også noget på hjerte, kan du sende dit indlæg til [email protected].

---

Forleden købte jeg 400 gram økologisk hakket oksekød med en fedtprocent på 7-12. Pris: 46 kroner. Kødet kom fra en af de store detailkæder – hvilken en kan være ligegyldig (og produkterne er jo alligevel de samme alle vegne).

Hustruen og jeg havde glædet os til en god gammeldags hakkedreng med bløde løg, skysovs, nye danske kartofler og et drys friskhakket persille.

Jeg har købt hakket oksekød utallige gange gennem årene, de seneste ofte hos nu lukkede Slagter Theilgaard i Torvegade, men den mulighed har vi jo ikke længere her i landets femte største by.

Og i processen var der noget, der fik mig til at standse op:

Hvorfor lignede kødet lange, tynde strimler? Nærmest små kødorme. Og hvorfor var bakken pustet op med så meget luft?

Svaret kom på tallerkenen.

Trods nænsom behandling før og under stegningen blev resultatet en stor skuffelse. Bøffen var knudret, tør og næsten uden smag. Kort sagt: Den var ikke pengene værd.

Og så kom jeg til at tænke på den gamle slagtermester.

Der er en verden til forskel på industrielt hakkekød og det hakkekød, man tidligere fik hos den lokale slagter. Ikke fordi slagteren kunne trylle, men fordi håndværket var et andet. Eller rettere: Det var håndværk.

I dag produceres det meste hakkekød på store slagterier, hvor effektivitet og ensartethed er nøgleord. Kødet sammensættes af forskellige udskæringer, fedtprocenten justeres præcist, det hakkes maskinelt og pakkes i beskyttende atmosfære, så holdbarheden bliver længst mulig.

Det giver et ensartet produkt.

Men ikke nødvendigvis en bedre bøf.

Hos den klassiske slagtermester blev kødet ofte hakket grovere og frisk efter behov. Der var luft i farsen, struktur i kødet og smag på tallerkenen. Man kunne mærke, at der stod et menneske bag produktet – ikke blot en produktionslinje.

Det handler egentlig ikke kun om hakkebøffer.

Det handler om, at vi stille og roligt har sagt farvel til noget af det lokale håndværk. Noget, der tog længere tid, kostede lidt mere og smagte betydeligt bedre.

For omkring 60 år siden fandtes der omkring 75 selvstændige slagterforretninger i Esbjerg.

I dag er der færre end fire tilbage i hele kommunen + Fanø.

Og i Esbjerg midtby?

Nul.

Det er tankevækkende.

For vi taler ofte om levende bymidter, lokale butikker og godt håndværk. Men hvis ingen tør eller kan drive en slagterforretning, mister vi mere end et sted at købe kød. Vi mister faglighed, stolthed og den personlige kontakt, som supermarkedernes kølediske aldrig kan erstatte.

Jeg håber derfor stadig, at en modig slagtermester en dag åbner butik i Esbjerg midtby.

Jeg skal nok stå i kø.

For sagen er nemlig ikke bøf.

Sagen er kvalitet. Eller mangel på samme.