Om godt en uge tager EfB fat på tilværelsen i 1. division – NordicBet-Ligaen – imod Superliganedrykkerne fra OB. Det sker efter en forholdsvis kort sommerpause. Hvordan står holdet rustet til den nye sæson?
To blå- og hvidstribede traditionsklubber mødes i første runde af årets 1. division.
Logisk set vil et sådant møde mellem en oprykker fra 2. division og en nedrykker fra landets bedste række betyde kæmpe favoritværdighed til sidstnævnte. Men af flere grunde behøver det ikke at være sådan.
For nok har OB-spillerne været vant til at spille i et langt højere tempo og niveau end esbjergenserne, men der er en faktor i fodbold, som alverdens computerprogrammer ikke kan måle. Endnu da.
Moralen i den fynske klub må være på lavpunktet. Akkurat som den nærmest permanent har været i EfB gennem flere år – men nu peger pilen endeligt den rigtige vej igen for vores sydvestjyske fodboldflagskib, der den 23. juli kan fejre 100 års jubilæum.
Både den store sportslige optur, hvor sidste sæson i 2. division nærmest var én lang sejrsgang, men ikke mindst situationen udenfor banen, har skabt en glæde og forventning, som ikke har været større siden foråret 2019, der som bekendt endte med at sende bronzemedaljerne til den sande vestegn.
Fodboldglæden blomstrer helt sikkert igen. Og for få dage siden kunne EfB melde ud, at 1.300 allerede har tegnet abonnement på den forestående sæsons kampe på Blue Water Arena, og at der er godt gang i billetsalget til sæsonåbneren mod OB lørdag den 20. juli klokken 16.00.
Uanset hvordan det end må gå i sæsonpremieren, så er der sandt for dyden mange ting, man kan glæde sig over som EfB-tilhænger.
Efter (gen-)ansættelsen af Lars “Lungi” Sørensen som cheftræner ligner EfB et hold med en identitet. Ikke bare i taktisk forstand, men også med spillere, man kan identificere sig med. For hvor har der godt nok været mange igennem svingdøren siden Kauko-, Austin- og Højbjerg-æraen.
En hurtig optælling på Transfermarkt viser, at EfB har været involveret i cirka 150 spillerhandler gennem de foregående fire transfervinduer. 150!
Tallet dækker godt nok også over lejeaftaler, oprykkede spillere fra U19-holdet og mange spillere, der i perioden både kommet ind og ud, som fx Jakob Ankersen, men alligevel …!
Så selvom der også denne sommer er blevet justeret i trupsammensætningen, ligner det udefra nogle ganske velovervejede dispositioner. Alle de spillere, der er kommet til, er hentet i det danske ligasystem, kender EfB’s historie og har for de flestes vedkommende endda stået på Gl. Vardevej som modstander indtil flere gange.
Ind er kommet:
- Frederik Strømdahl Flaskager, som er en ung venstre kant med fortid i Vejle.
- Kasper Kristensen, målmand, der senest har spillet i Helsingør, men er opvokset i AGF.
- Patrick Tjørnelund, centerforsvarer, som kommer til fra Kolding IF, men er oprindeligt fra EfB.
- Lucas From fra Aarhus Fremad, der har drevet gæk med EfB-forsvaret flere gange.
- Benjamin Hvidt, tidligere AGF’er med et stort potentiale, der forhåbentligt udløses i EfB.
- Tim Freriks, fra AB, som jo passende kan følge i fodsporene på sine landsmænd, Tim Janssen og Mick van Buren, og score masser af mål for EfB.
- U19-spilleren Elias Andersen er desuden blevet udstyret med en ny kontrakt og rykket permanent op i førsteholdstruppen.
Det er næppe sandsynligt at de alle syv bliver stamspillere i den kommende sæson, men der er ingen tvivl om, at der er nogle spændende navne iblandt og at den samlede bredde i truppen er styrket.
Ser man på afgangene, har man næsten en smule ondt af Steven Simpson, som ikke fik forlænget opholdet i EfB. I sidste sæsons sidste kampe lignede han ellers en mand, der endeligt var ved at spille sig ind på holdet. Udover Simpson har den svenske, tidligere førstemålmand Lukas Jonsson forladt klubben sammen med den unge forward Oscar Obel-Hall, forsvareren Con Ouzounidis og Bardhec Bytyqi, der fortsætter karrieren i Middelfart BK.
Hvad skal vi som tilskuere forvente os? Klubben – og dens nye bestyrelse – har forsøgt ikke at få træerne til at vokse ind i himlen. På trods af at vindende blæser den rigtige vej, må vi ikke tro, at EfB lige nu er på et niveau, hvor holdet rykker direkte op i Superligaen sammen med OB. Hvad de to hold i øvrigt gjorde i 1999, da odenseanerne sidst var nede at vende i 1. division. Det var dengang, Viggo Jensen styrede EfB’erne op i landets øverste række for første gang siden derouten i 1980’erne.
Et godt resultat i premieren på lørdag vil naturligvis gøre sit til, at drømmene om snarlig Superliga-status igen får ben at gå på, men over hele den lange sæson, skal man nok realistisk set være rigtig glad, hvis man bare kan holde sig langt væk af nedrykningsstregen. Så er der noget at bygge på i de kommende år.
For selvom byens smukke, store stadion og budgettet muligvis er større end hos mange af de andre 11 hold – og bare fordi EfB har fem mesterskaber, tradition og historie, så bliver det sandsynligvis hårdt nok bare at være med.
Spændende bliver det i hvert fald!
