Esbjerg fB tog lørdag eftermiddag sin anden sejr på stribe, da holdet vandt 1-0 ude over Middelfart BK i en kamp præget af hårdt arbejde, god organisation og en veludført scoring af Andreas Lausen.

Med omkring 500 medrejsende fans på lægterne i Middelfart kunne Esbjerg fB lørdag eftermiddag tage endnu tre point med hjem til Vestkysten. Det blev ikke en målfest, men en fortjent sejr, hvor en stærk holdindsats og Lausen på pletten i anden halvleg gjorde forskellen.
Kampen startede med et markant esbjergensisk overtag. Allerede i de første minutter pressede EfB spillet højt op på fynboernes banehalvdel og skabte et par store muligheder. Peter Bjur slap fri i feltet og sendte en farlig aflevering på tværs, som blev clearet på stregen, og kort efter var Julius Lucena tæt på, men fik ikke afsluttet rent.
Middelfart kom bedre med i kampen midtvejs i første halvleg og fik en enkelt god mulighed i feltet, men Andreas Troelsen fik blokeret i sidste øjeblik. Til trods for overvægt i spil og chancer til EfB, stod der 0-0 ved pausen.
Fra anden halvlegs start fortsatte Esbjerg med at dominere boldbesiddelsen. Lasse Vigen fik en god mulighed kort efter pausen, men en stærk fynsk tackling forhindrede scoring. Cheftræner Sancheev Manoharan reagerede taktisk efter knap en time og sendte Mikail Maden og Tim Freriks på banen – og det gav hurtigt pote.
I kampens 64. minut blev der sat fart i højre side, hvor Jacob Buus lagde en flad aflevering ind i feltet. Her dukkede Andreas Lausen op og sparkede bolden sikkert i nettet til 1-0. Målet blev kampens eneste.
Middelfart pressede på i slutfasen og sendte flere spillere frem i jagten på en udligning, men EfB stod stærkt i defensiven. Indskiftningerne af Tobias Stagaard og Breki Baldursson bidrog til at lukke af bagude, og holdet kæmpede helhjertet for at holde føringen.
Efter seks minutters tillægstid fløjtede dommeren af, og EfB kunne fejre endnu en arbejdssejr – den anden i træk i Betinia Ligaen i tre kampe. I første runde tabte man 0-2 til Lyngby.
Næste opgave for Esbjerg fB er onsdag kl. 18.00, hvor holdet møder BK Marienlyst på udebane i første runde af Oddset Pokalen.