Efter 60 år er det forbi: 87-årige Bent har hængt den blå kittel op for sidste gang

OBS! Denne artikel er mere end 15 dage gammel. Indholdet kan derfor være uaktuelt.

– Jeg håber, folk vil komme forbi de næste fem weekender og sige farvel. Det skylder vi både ham og butikken, siger sønnen Claus Nielsen, der kommer til at forestå ophørsudsalget i Farvespecialisten.

I 60 år har Jyllandsgade 18 været hjem for en butik, der ikke bare solgte maling, men som også gav farver til Esbjergs hverdag. Men nu er det snart forbi. Den blå kittel bliver hængt på plads for sidste gang, og en af byens mest ikoniske butiksskikkelser går på pension.

Nu lukker Farvespecialisten. Bent Nørgaard Nielsen er blevet nødt til at trække sig tilbage. Som 87-årig. Efter 60 år med 41,5 time fordelt over seks dage om ugen. Nærmest uden ferier eller sygedage.

Det fortæller sønnen Claus Nielsen til EsbjergLiv.dk. Det sker efter hans far i september faldt og brækkede armen. Siden har der hængt en seddel i døren om en midlertidig lukning – men denne bliver desværre permanent, når ophørsudsalget er overstået inden jul.

– Det her er noget af det hårdeste, jeg nogensinde har skullet sige højt. Min far og den butik er en del af vores familiehistorie og af Esbjergs historie. Jeg havde håbet, det aldrig ville blive nødvendigt, siger sønnen.

En levende legende siger farvel

For Claus er der ingen tvivl om, hvem hans far har været i bybilledet.

– Min far er en levende legende. Der er ikke mange tilbage af den slags mennesker. Han har passet sin butik i over 60 år, seks dage om ugen, altid med det samme engagement. Det er så svært at acceptere, at det nu er slut.

Bent overtog butikken fra sin far i 1965 og har stort set aldrig taget en fridag siden. Kundekontakten var livsblodet. Hvor andre gik på pension, gik Bent i butikken.

– I over 60 år har han vidst præcis, hvad han skulle, hver eneste dag. Det er en omstilling, de færreste kan forestille sig, siger Claus.

En butik bygget på menneskelighed

Farvespecialisten har altid været mere end varer, farvekort og pensler. Det har været et sted, hvor man kom for rådgivningen, historien og nærværet.

Farvespecialisten i Jyllandsgade 18. Foto: Fjodor Pedersen.
Farvespecialisten i Jyllandsgade 18. Snart drejes nøglen for sidste gang. Foto: Fjodor Pedersen.

– Kunderne har altid været det vigtigste for ham. Han har behandlet dem med værdighed og kærlighed, og de har betydet alt for ham, siger Claus.

For mange kunstnere og gør-det-selv-folk har Farvespecialisten været et sikkert pejlemærke i byen. Også musikeren og kunstneren Johnny Madsen kom gennem årene forbi og havde sit eget askebæger stående på en af hylderne.

Bent så altid mennesket før varen. Og tiden før tempoet.

– Det burde ikke slutte sådan her

Familien havde håbet, at Bent kunne afslutte sit livsværk på en mere værdig måde end med en midlertidig seddel i vinduet, efter han brækkede armen.

– Han fortjente en ordentlig afsked, en fejring af alt det, han har givet. Ikke bare en besked om, at butikken var lukket på grund af en brækket arm. Det gør virkelig ondt, siger Claus.

Men helbredet er ikke længere til det. Og beslutningen er nu uigenkaldelig.

– Min far og hans butik burde bestå for evigt. Sådan føles det. Men sådan er verden ikke, og det har vi alle vidst. Vi har bare fortrængt det så længe som muligt.

En sidste mulighed for at sige farvel

Claus har derfor besluttet at åbne butikken de næste fem weekender og afholde ophørsudsalg med gode rabatter – fredage og lørdage frem til jul – så kunder og venner kan få mulighed for at sige farvel, og butikken kan få den afsked, den fortjener.

Ekspertise og erfaring er der ikke mange, der har mere af indenfor faget. Foto: Fjodor Pedersen.
Ekspertise og erfaring er der ikke mange, der har mere af indenfor faget. 87-årige Bent Nørgaard Nielsen kunne holde 60 års jubilæum i år – men helbredet gør nu, at den blå kittel må hænges op for sidste gang. Foto: Fjodor Pedersen.

– Jeg håber, at folk vil komme, købe en sidste ting og dele et minde. Jeg vil være der, og måske kan jeg lokke min far med ind i butikken som en slags godfather, men vi ved ikke, om det bliver muligt. Helbredet bestemmer.

Claus har gennem årene ofte passet butikken i ferier og ved sygdom. Men ingen kan erstatte Bent.

– Jeg ved kun en brøkdel af, hvad han ved. Jeg er søn af en fagidiot af den bedste slags, og noget af det smitter selvfølgelig. Men det vigtigste er at give ham og kunderne en ordentlig afslutning.

Et farvel til mere end en butik

Med lukningen forsvinder ikke blot en forretning, men en form for købmandskab, der er blevet sjældnere år for år. Den dybe faglighed, den personlige rådgivning og det lokale engagement kan ikke genskabes med selvscannere eller webshops.

– Kunderne har været drivkraften for ham. Uden dem havde butikken ikke været noget. Jeg vil gerne sige tak til dem alle, siger Claus.

I Esbjerg siger man farvel til Farvespecialisten, men også til en tid og en måde at være købmand på.
En epoke er slut. Den blå kittel får lov at hvile.

Det er kun omkring et halvt år siden, EsbjergLiv.dk var på besøg i butikken, hvor billederne til denne artikel stammer fra. Du kan læse portrætartiklen fra dengang HER.

Fakta: Butikken åbnede allerede i 1956 under navnet Linoleumshuset og skiftede navn til Farvespecialisten i 1965, da Bent kom hjem til Esbjerg og overtog butikken. Dengang var der 17 farvehandlere i Esbjerg. Det har ikke været aktuelt for sønnen Claus at drive forretningen videre og ej heller for den anden søn Peter, der selv driver farvehandel i Gjesing og i fire andre byer. Bygningen Jyllandsgade 18 har Bent Nørgaard Nielsen ejet siden begyndelsen af 1980’erne. Der er ikke gjort overvejelser om, hvad der skal ske med butikslejemålet på sigt.

Læs også:

Kunsten at give … Enggårdens Flora er kommet godt fra start – med plads til både klaver og hest

Ansvarshavende redaktør, EsbjergLiv.dk

Dagens top-3

De fire kunstnere: Birgit Juhl, Tine Grønkjær, Nicolas Grønkjær-Bloch og Henrik Constantin. Foto: Jannie Schau Kristensen.
Fire kunstnere indtager tomt butikslokale i Torvegade: Sidste chance søndag
Tanker fra Vandtårnet er titlen på Torben Skovs nye, faste klumme.
Torbens Tanker fra Vandtårnet: Julen varer længe, koster mange penge
Vandtårnet troner højt på Bavnehøj - her ved en Henning Stærk-koncert i 2023. Til højre i billedet ses Esbjerg Kunstmuseum. Foto: Torben Meyer.
Esbjerg Kunstmuseum flytter ind i Vandtårnet: Byens ikoniske vartegn får nyt (kultur-)liv
Tabea Schmid - ligaens nummer et på topscorerlisten med 34 mål. Foto: Johnny Tauman.
Team Esbjerg-topscorer skadet under VM-kamp – frygter alvorlig knæskade
Udviklingen fra Stadionhal til Blue Water Dokken.
Stadionhallens forvandling til Blue Water Arena - et historisk forløb
Føtex Smedegade i Esbjerg. Her set fra Havnegade. Arkivfoto: Fjodor Pedersen.
Sådan fungerer Danmarks nye beredskabsbutikker – tre af dem ligger i Esbjerg Kommune
Ole Vium Pedersen og butikschef Mette Kirstein kunne torsdag åbne Coast på ny adresse. Foto: Fjodor Pedersen.
Coast åbnede ny butik i Kongensgade – og laver outlet i den gamle
Bent Nørgaard Nielsen har arbejdet på samme adresse i 60 år - siden 1965. Foto: Fjodor Pedersen.
Efter 60 år er det forbi: 87-årige Bent har hængt den blå kittel op for sidste gang
Elvar Asgeirsson med en af sine karismatiske markeringer til dommerne
Fornem sejr: Elvar tog ansvar - med mål og assists
De seks kunstnere under optagelserne tidligere på året. Foto: Eddy Media.
Velbevaret hemmelighed: Ny sæson af populær DR-serie optaget i Esbjerg og på Fanø
Den Fritidskulturelle Pulje støtter op om foreningslivet i Esbjerg Kommune. Pressefoto.
26 foreninger får del i 1,36 mio. kr. fra Esbjerg Kommunes fritidskulturelle pulje
Flemming Østergaard alias Don Ø stoppede i FCK's bestyrelse i 2010, men følger fortsat klubben. Privatfoto.
Don Ø fik p-bøde efter pokalkamp i Esbjerg

Det sker i Esbjerg

Fodboldkamp på Blue Water Arena, 2023. Foto: Torben Meyer, Esbjerg Kommune.
EfB - AAB
_DSC2807
EfB - Kolding IF
PAJS8648
Gadens Museum: Peter Birk

Anbefalet

1990 (cirka): Kælder, Hotel Scandic, Henrik Flindt. Foto: Morten Knak.
Skudt i Esbjerg: 50 år på et bræt - en skateboardkrønike fra Esbjerg
20250926_184601
I spændingsfeltet mellem den hvide mand bag de hvide søjler og de unge, farverige kvinder
  • All Posts
  • Aktuelt
  • Anbefalet
  • Butiksliv
  • Byliv
  • Esbjerg Retro
  • Forbrugerliv
  • Gastroliv
  • Guides
  • Kulturliv
  • Livsstil
  • Politisk annonce
  • Sportsliv
  • Studieliv
  • Ude- & Indeliv
    •   Back
    • Meninger
    • Nyheder
    • Dagens Foto
    • Debat
    •   Back
    • Debat

Torvet 21, 2 | 6700 Esbjerg | 60886633

Annonceinfo

Annoncér lokalt - det er billigere, end du tror!

Kontakt os

Har du en god historie? Kontakt redaktionen.

Vi tager ansvar for vores indhold
Medlem af
Medlem af
Medlem af

TILMELD NYHEDSBREV

Få guides og nyhedsoverblik direkte i din indbakke - helt gratis!

Ved tilmelding accepterer du vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

VIND GAVEKORT PÅ 500,-

TILMELD DIG VORES GRATIS NYHEDSBREV OG DELTAG HVER MÅNED I LODTRÆKNINGEN OM ET GAVEKORT TIL BRUG I ESBJERG!

Du kan afmelde dig med et klik, hvis du fortryder.

*Vi udsender nyhedsbrev typisk fire gange om ugen. Sidste hverdag i hver måned trækker vi en ny heldig vinder blandt alle aktive abonnenter på vores nyhedsbrev. Man bestemmer selv til hvad, man vil have et gavekort, hvis man bliver udtrukket – det skal bare være til brug i Esbjerg!