MOBILVERSION

12. marts 2026

Efter halvanden times træning er Ergometerholdet stadig god for kraftfulde ROlige tag

Esbjerg Roklub har landets vel nok flotteste faciliteter - og de bliver i den grad brugt til indendørs roning.

Esbjerg Roklub har landets vel nok flotteste faciliteter - og de bliver i den grad brugt til indendørs roning.

Denne artikel er mere end 15 dage gammel. Indholdet kan derfor være uaktuelt.

Det er berigende at følge, hvordan roerne på ERgometer træningsholdet onsdag trækker igennem – klokken nærmer sig 18.15 og de elleve mænd og en kvinde har været i gang i mere end halv anden time. Næsten taktfast med høj puls summer motionslokalet på Maritimt Center – og aldersspændvidden er stor.

Mange deltagere havde været aktive deltagere ved weekenden konkurrencer.

– Det er aldrig for sent at komme i gang med at ro, lyder det fra Bent Brunsgaard Andersen, der er en af de lokale instruktører i Esbjerg Roklub, som sikrer den korrekte ergonomiske proces med at få ben og arme til at arbejde sammen.

Det ser ganske nemt ud, men, men!!

– Og så er der jo lige dem, der skal fra tør-roning til roning i fx Ho Bugt. De skal lære faserne i et åretag. Det sker fx ved øvelser på flydebroen.

Der er fire klassiske faser:

1. Catch (Indgreb / Indsæt)
Bladet sættes lodret i vandet – her er “squaring” vigtigt.

2. Drive (Trækfasen)
Du trækker båden frem ved at presse med ben, ryg og arme.

3. Finish (Afslutning)
Åren trækkes ud af vandet, og du begynder at dreje bladet.

4. Recovery (Fremkørsel / Tilbageføring)
Du glider frem på sædet, mens bladet er “fjerret” (feathered).

Træning af åretag - og drejning af blad. Foto: Esbjerg Roklub.
Træning af åretag – og drejning af blad. Foto: Esbjerg Roklub.

Flotte resultater ved Nordiske Mesterskaber

I weekenden blev der gennemført Nordic Indoor Championships 2026 – og roerne fra Esbjerg åbnede flotte resultater. Både Josephine Lehnert og Mike de Vries leverede spændende afslutninger på deres 1000 m løb – det skal bl.a. nævnes, at Josephine blot kom i mål et mulehår foran sin rival efter en hæsblæsende afslutning.

Josephine Lehnerts førsteplads er hjemme i 1000 meter. Foto: Esbjerg Roklub.
Josephine Lehnerts førsteplads er hjemme i 1000 meter. Foto: Esbjerg Roklub.

Esbjerg Roklubs seks deltagere i de ni løb opnåede: 1 x guld, 1 x sølv og 2 x bronze.

Nye medlemmer på prøve

På onsdag er der Åbent Hus (18.30-19:.0) for interesserede i roning indendørs.

– Det er meningen, at alle skal lære at ro, fortæller Bent Brunsgaard Andersen, der tilføjer:

– Vi vil gennemføre e-roning med flere instruktører, så alle oplever det glidenden flot for arme og ben, lyder det fra Bent, som ikke selv ror på vandet:

– Jeg nyder til gengæld at sidde indendørs.

Krav til roere i det fri

Leif Stage Andersen fra Thors Dagholdet viste EsbjergLiv.dk rundt i de overdådige rammer, som vel nok er Danmarks flotteste. Maritimt Center har på stueplan kæmpe haller, hvor velplejede både, kajakker og SUP-boards opbevares med en eksemplarisk orden og systematik – ja selv værkstedet var opryddeligt.


Det er VIGTIGT, at alle roere kan klare de fysiske krav. – Vi kan træne svømning, dykning og iklædning af svømmevest på Hjerting Skole, fortæller Leif Andersen, som tilføjer: – Kravet er at svømme 300 m – iføre sig en svømmevest – og herpå med 50 m rygsvømning nå frem til målet.

Resultatoversigt

Oversigtsbillede Resultatet fra Nordic Indoor Championships 2026.
Oversigtsbillede Resultatet fra Nordic Indoor Championships 2026.

Vil du se de forskellige løb ved Nordic Indoor Championships 2026, kan du benytte linket: https://www.facebook.com/Concept2dk/videos/26854289664173320

Se fx videosekvensen med Guldmedaljen.

Guldmedaljen er hjemme til Josephine - Bent tjekker op på skærmen
Guldmedaljen er hjemme til Josephine – Bent tjekker op på skærmen. Foto: Esbjerg Roklub.
Del artiklen