Efter seks år: Skolekoncerter tilbage på skemaet

OBS! Denne artikel er mere end 15 dage gammel. Indholdet kan derfor være uaktuelt.

Efter seks års pause vil elever i Esbjerg Kommune nu igen møde Levende Musik i Skolen. Startskuddet lyder allerede her i juni under Esbjerg Festuge, hvor skolekoncerterne inviterer til fest for de yngste.

Fra d. 7.-15. juni kickstarter Esbjerg Festuge sommeren og fylder byen med liv. Det er dog ikke det eneste, der bliver kickstartet.

Den 11. juni genoptager Esbjerg Kommune nemlig også samarbejdet med kompetencecentret LMS – Levende Musik i Skolen, efter en pause på seks år. LMS arrangerer godt 3.000 skolekoncerter hvert år i hele landet med en bred palette af professionelle musikgrupper.

Fra 2009 til 2018 berigede LMS’ musikere områdets børn og skoler med musikalske oplevelser, og fra næste skoleår er de altså tilbage i gymnastiksale og aulaer – med en velklingende forsmag under festugen.

– Det er en måde at bringe kulturen ud til børnene og give dem nogle fælles, alsidige oplevelser med en bred genre af musik. LMS giver gode og bearbejdede kulturoplevelser, som skaber nysgerrighed på verden, siger Inger Moltesen Fogh, Kulturskoleleder hos Esbjerg Kulturskole.

Gensynet med skolekoncerter sker til koncert for elever på Hjerting Skole Aura, der skal opleve Casper Mikkelsens Dejlige Jazzband. Trommeslageren Casper Mikkelsen bor selv i Esbjerg og er glad for, at LMS Skolekoncerter igen kommer tilbage som en fast del af de esbjergensiske børns skoletid.

– Det er så dejligt, at Esbjerg igen er med. Alle børn har fortjent et rigt udbud af kulturelle oplevelser i deres opvækst, blandt andet gennem folkeskolen. For det fælles bedste bør vi alle lære at give mere opmærksomhed, end vi tager, og være en del af noget større. Netop samspillet mellem individ og fællesskab er noget af det fineste, vi kan opdyrke i folkeskolen, som supplement til den faglige undervisning i eksempelvis dansk og matematik. Her spiller musik, skolekoncerter og fælles morgensang en afgørende rolle, siger musiker Casper Mikkelsen.

Det var budgetbesparelser, der i 2018 førte til en pause i samarbejdet, men nu har Esbjerg Kommune igen mulighed for at tilbyde koncerter for elever fra 5.-10. klasse de næste tre år. Flere skoler har derudover valgt at tilkøbe koncerter til skolernes yngste klasser.

Et gengældt glædeligt gensyn 

LMS er en del af Koncertløftet og arbejder for, at alle landets børn skal opleve mindst én koncert hvert år. Det sker pt i 70 af landets kommuner, og det vækker stor glæde hos LMS, at Esbjerg Kommune nu vender tilbage i folden. 

– Vi er rigtig glade for, at Esbjerg Kommune har fundet en løsning, og vi derfor nu kan genoptage samarbejdet. Vi glæder os til at igen at kunne bidrage til mødet med den levende musik til børn og unge i Esbjerg, siger Gitte Abildtrup, direktør hos Levende Musik i Skolen. 

Også hos skolerne er nyheden om skolekoncerternes tilbagevenden blevet modtaget med stor glæde, fortæller Inger Moltesen Fogh. 

– Der har kun været ren begejstring. Det er skoler, der husker, hvordan det er at have skolekoncerter, så de ved, hvad de går ind til, og de ved, at der ingen nitter er med LMS’ brede musikkatalog.

Casper Mikkelsens Dejlige Jazzband spiller for indskolingen på Hjerting Skole Aura d. 11. juni klokken 8.30. Noget musikeren selv ser meget frem til.

– Syddansk Musikkonservatorium i Esbjerg og den lokale musikscene har været med til at forme min professionelle karriere som musiker, og det er fantastisk at kunne dele passion med byens kommende generationer af musikelskere. Jeg glæder mig til at spille på hjemmebane og præsentere vores koncertforestilling, som vi har spillet så længe i resten af landet og endda vundet priser for. Skolekoncerter er med til at vise børnene musikken som et passionsdrevet og professionelt håndværk og kan forhåbentligt kan inspirere dem til at opsøge kunsten på egen hånd.

Fakta: Levende Musik i Skolen (LMS) er et nationalt kompetencecenter, hvis kerneopgave er at sikre professionelle skolekoncerter til alle Danmarks grundskoler. LMS står årligt bag godt 3000 koncerter for over 350.000 børn og unge og er dermed Danmarks største koncertarrangør. LMS Skolekoncerter giver børnene adgang til en uvurderlig skat af musikalsk kulturarv uanset geografi og opvækstbetingelser, samtidig med at koncerterne er tilpasset skolens læringsdagsorden. På nuværende tidspunkt har LMS faste aftaler med 70 kommuner. Læs mere på lms.dk

Læs også:

Nyt byggeri tæt ved Torvet: Heerups Hus

Ansvarshavende redaktør, EsbjergLiv.dk

Dagens top-3

Spar på Bøndergårdsvej lukker. Privatfoto.
Efter mere end 50 år: Supermarked må dreje nøglen
Set fra Skolegade: Heerups Hus bliver et nyt, markant indslag ved Torvet og Heerups Have i Esbjergs midtby. Foto: EFFEKT / E. Bank Lauridsen Holding.
Nyt byggeri tæt ved Torvet: Heerups Hus
Esbjerg Energy. Foto: Danmarks Ishockey Union.
Ekspert: Der er krummer i Esbjerg Energy
SPAR-købmand Hans Boel Lauridsen overrækker en gavecheck på 25.000 kroner til SGI Fitness & Motion foran butikken i Østerbyen.
Købmand støtter SGI Fitness & Motion: Sponsorat skal styrke lokale frivillige
De to skibe til ophugning hos Smedegården. Foto: Johnny Tauman.
Skibsophugning skrider hurtigt frem ved Vikingkaj
Lida og Oskar Nielsens Fond spreder juleglæde med gaver til alle beboere på Esbjerg Kommunes plejehjem. Foto: Esbjerg Kommune.
Juleglæde på vej: Plejehjemsbeboere får gaver fra lokal fond
Manfred Mann’s Earth Band vender tilbage til Danmark i 2026. PR-foto.
Manfred Mann’s Earth Band vender tilbage – Esbjerg får én af to eksklusive koncerter
Byggeriet forventes at tage cirka tre år endnu. Foto: Johnny Tauman.
Nyt markant vartegn på Esbjerg Brygge skyder i vejret
Ribe i juledragt, fotograferet af Poul Anker Nielsen i 2004. Foto: Esbjerg Byhistoriske Arkiv.
En tidlig julegave fra arkivet: 20.000 historiske Esbjerg-fotos bliver nu tilgængelige
Lene med sin seneste bunke politibamser – 1.000 styk på under ét år. Og hun fortsætter næste år. Pressefoto.
Lene satte sig for at strikke 1.000 bamser til et godt formål - og hun gjorde det!
Genrefoto/Collage.
Esbjerg i centrum for ny datacenterregion: Microsoft peger på Bramming som strategisk nøgleplacering
Todd Winder (tv) er blevet en kæmpe profil for Esbjerg Energy. Her med Oliver Kiljunen fra Herning. Foto: Danmarks Ishockey Union.
Det kører bare - Energy sejrer for femte kamp i træk!

Det sker i Esbjerg

Fodboldkamp på Blue Water Arena, 2023. Foto: Torben Meyer, Esbjerg Kommune.
EfB - AAB
_DSC2807
EfB - Kolding IF
PAJS8648
Gadens Museum: Peter Birk

Anbefalet

1990 (cirka): Kælder, Hotel Scandic, Henrik Flindt. Foto: Morten Knak.
Skudt i Esbjerg: 50 år på et bræt - en skateboardkrønike fra Esbjerg
20250926_184601
I spændingsfeltet mellem den hvide mand bag de hvide søjler og de unge, farverige kvinder
  • All Posts
  • Aktuelt
  • Anbefalet
  • Butiksliv
  • Byliv
  • Esbjerg Retro
  • Forbrugerliv
  • Gastroliv
  • Guides
  • Kulturliv
  • Livsstil
  • Politisk annonce
  • Sportsliv
  • Studieliv
  • Ude- & Indeliv
    •   Back
    • Meninger
    • Nyheder
    • Dagens Foto
    • Debat
    •   Back
    • Debat

Torvet 21, 2 | 6700 Esbjerg | 60886633

Annonceinfo

Annoncér lokalt - det er billigere, end du tror!

Kontakt os

Har du en god historie? Kontakt redaktionen.

Vi tager ansvar for vores indhold
Medlem af
Medlem af
Medlem af

TILMELD NYHEDSBREV

Få guides og nyhedsoverblik direkte i din indbakke - helt gratis!

Ved tilmelding accepterer du vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

VIND GAVEKORT PÅ 500,-

TILMELD DIG VORES GRATIS NYHEDSBREV OG DELTAG HVER MÅNED I LODTRÆKNINGEN OM ET GAVEKORT TIL BRUG I ESBJERG!

Du kan afmelde dig med et klik, hvis du fortryder.

*Vi udsender nyhedsbrev typisk fire gange om ugen. Sidste hverdag i hver måned trækker vi en ny heldig vinder blandt alle aktive abonnenter på vores nyhedsbrev. Man bestemmer selv til hvad, man vil have et gavekort, hvis man bliver udtrukket – det skal bare være til brug i Esbjerg!