MOBILVERSION

25. juni 2026

Én klub jublede – den anden måtte nøjes med sølvet: To lokale finalehold satte flot punktum på sæsonen

Jubel hos SGI/SSK – og stolthed trods nederlag hos EfB. To lokale ungdomshold spillede onsdag og torsdag finale og satte et flot punktum på en stærk sæson.

Jubel hos SGI/SSK – og stolthed trods nederlag hos EfB. To lokale ungdomshold spillede onsdag og torsdag finale og satte et flot punktum på en stærk sæson.

Denne artikel er mere end 15 dage gammel. Indholdet kan derfor være uaktuelt.

Onsdag og torsdag blev dage med store følelser for to af områdets talentfulde ungdomshold.

Mens SGI/SSK’s U13-drenge kunne lade guldkonfettien regne efter en overbevisende finalesejr, måtte EfB’s U15 Liga 3-hold erkende, at Vorup FB denne gang var et nummer for stort.

Fælles for begge hold var dog, at de efter en imponerende sæson havde spillet sig hele vejen frem til en jysk finale – en bedrift i sig selv.

SGI/SSK kronede drømmesæson

Hos SGI/SSK blev sæsonen afsluttet på den bedst tænkelige måde.

Sommerliv 2026

Holdet besejrede Svenstrup-Godthåb 4-1 og kan nu kalde sig Jyske Mestre 2026 for deres årgang.

Noah bragte holdet foran, Oliver udbyggede føringen, inden Victor og Mads lukkede finalen med yderligere to scoringer.

SGI's U13-hold besejrede Svenstrup-Godthåb 4-1 og kan nu kalde sig Jysk/Fynske Mestre 2026. Privatfoto.
SGI’s U13-hold besejrede Svenstrup-Godthåb 4-1 og kan nu kalde sig Jyske Mestre 2026. Privatfoto.

Triumfen var kulminationen på en sæson, hvor samarbejdsholdet mellem SGI og SSK først vandt sin Liga 3-pulje med maksimumpoint – 30 point i ti kampe – og derefter fortsatte den imponerende stime gennem slutspillet.

Efter slutfløjtet blev hjemturen en fest.

Sommerliv 2026

Musikken blev skruet op i bussen, fællessangen rungede, og spillere, trænere og de mange medrejsende kunne fejre en historisk dag for samarbejdet mellem de to klubber.

Vorup var stærkest

I Hedensted ventede en helt anden afslutning.

EfB’s U15 Liga 3-hold tabte 5-1 til Vorup FB i finalen om det jyske mesterskab.

Resultatet fortæller dog ikke hele historien.

Voxeværket Esbjerg
EfB's U15-hold spillede finale på neutral bane i Hedensted. Privatfoto.
EfB’s U15-hold spillede finale på neutral bane i Hedensted. Privatfoto.

Vorup bragte sig foran allerede efter seks minutter og øgede til 2-0 efter godt en halv time, inden EfB fik reduceret kort før pausen.

Da Vorup gjorde det til 3-1 tretten minutter inde i anden halvleg, blev opgaven for stor, og i jagten på en reducering kunne modstanderne udbygge sejren med yderligere to mål.

Ifølge EsbjergLivs meddeler arbejdede EfB-spillerne utrætteligt i den høje sommervarme, hvor kampen flere gange blev afbrudt af cooling breaks.

Mere end medaljer

Trods nederlaget kan EfB se tilbage på en sæson med stor udvikling.


Holdets spil, boldomgang og sammenhold har udviklet sig markant, og både spillere og trænere kan være stolte af rejsen frem mod den jyske finale.

Hos SGI/SSK blev sæsonens sidste kapitel skrevet med guldmedaljer om halsen.

Hos EfB blev det sølv.

Men for begge hold blev finaledeltagelserne et bevis på, at der også i Esbjerg spirer masser af fodboldtalent – båret af stærke fællesskaber, engagerede trænere og stor opbakning fra familier og klubkammerater.

Sommerliv 2026
Fiskeri- & Søfartsmuseet
Del artiklen