MOBILVERSION

11. marts 2026

Endnu en storsejr til Team Esbjerg – Michala Møller og Rikke Iversen fik comeback-minutter

41 mål og en pauseføring på ni. Team Esbjerg slog Ikast sikkert i Dokken, hvor både Rikke Iversen og Michala Møller igen var på banen.

41 mål og en pauseføring på ni. Team Esbjerg slog Ikast sikkert i Dokken, hvor både Rikke Iversen og Michala Møller igen var på banen.

Denne artikel er mere end 15 dage gammel. Indholdet kan derfor være uaktuelt.

Team Esbjerg vandt sikkert over Ikast Håndbold efter en nærmest perfekt første halvleg. Måltavlen viste 24-15 ved pausen i en halvleg, hvor hjemmeholdets defensiv holdt Ikast nede på blot 15 scoringer.

Til sammenligning stod tre Esbjerg-spillere alene for 16 mål: Henny Reistad scorede 8, mens Helene Kindberg og Line Haugsted hver bidrog med 4.

Flere positive tegn

Der var flere opløftende historier for hjemmeholdet.

I opvarmningen deltog Rikke Iversen med fuld styrke – og hun fik også spilletid i kampens slutfase.

I Nora Mørks fravær fik Helene Kindberg mange minutter på højre back. Hun kvitterede med flere mål og et fremragende blik for at sætte fløjspillerne i scene.

Michala Møller fik samtidig spilletid i forsvaret, hvor hun afløste Helene Kindberg. Hun viste overskud og markerede dermed sit comeback efter sin fodskade.

Kort før pausen satte Kathrine Heindahl punktum for to velspillede angreb med mange stationer. Begge gange var det Helene Kindberg, der leverede assisten.

Ikast fik lidt oprejsning

Katharina Filter afløste midt i halvlegen Anna Kristensen, der ikke stod sin bedste kamp. Filter markerede sig straks ved at redde et straffekast.

Ikast forsøgte sig med flere forskellige offensive og defensive opstillinger – blandt andet 7-mod-6-spil – men Team Esbjerg holdt i lange perioder en stabil føring på omkring ti mål.

Cheftræner Claus Mogensen tog et team time-out ved stillingen 36-26. Omtrent samtidig fik Rikke Iversen sine første minutter på banen siden maj sidste år, og spillelysten var tydelig at se.

Team Esbjerg-sejren kunne sagtens være blevet større, men med en slutspurt i kampens sidste ti minutter fik Ikast pyntet lidt på resultatet. Udeholdet vandt faktisk kampens sidste ti minutter med 3-6.

Så er Michala Møller tilbage. Foto: Johnny Tauman.
Så er Michala Møller tilbage. Foto: Johnny Tauman.

Næste kampe

Team Esbjerg møder SønderjyskE i Blue Water Dokken lørdag kl. 14.00.
Onsdag den 18. marts gælder det Bjerringbro – her fløjtes kampen i gang kl. 19.00.

Sommerliv 2026
Michala Møller og Rikke Iversen fik comeback-minutter. Foto: Johnny Tauman.
Michala Møller og Rikke Iversen fik comeback-minutter. Foto: Johnny Tauman.
Fiskeri- & Søfartsmuseet
Del artiklen