EfB forstærker offensiven med lynhurtige Richmond Gyamfi fra AGF. Den 20-årige ghaneser er klar til at skabe uro på kanterne i blå og hvid.
EfB forstærker offensiven med lynhurtige Richmond Gyamfi fra AGF. Den 20-årige ghaneser er klar til at skabe uro på kanterne i blå og hvid.
EfB forstærker offensiven med lynhurtige Richmond Gyamfi fra AGF. Den 20-årige ghaneser er klar til at skabe uro på kanterne i blå og hvid.
Esbjerg fB styrker offensiven med tilgang af 20-årige Richmond Gyamfi, som i den kommende sæson skal tørne ud i blåt og hvidt. Den unge ghaneser kommer til klubben på en lejeaftale fra AGF og forventes at tilføje fart, flair og fleksibilitet til EfB’s angreb.
Gyamfi fik sit gennembrud i Danmark hos Hobro IK i Betinia Ligaen og blev siden hentet til AGF, hvor han har været en del af Superliga-truppen. Nu skifter han midlertidigt til Esbjerg for at få mere spilletid og bidrage til klubben ambitioner i den kommende sæson.
EfB’s sportschef, Sebastian Brydegaard, glæder sig over tilgangen:
– Vi får med Richmond en rigtig dygtig offensivspiller fra Superligaen, som kan dække både kanterne og angrebspladserne. Han tilfører os fart, driblefærdigheder og aggressivitet – men også hårdt arbejde i presspillet. Det passer perfekt til den identitet, vi er ved at bygge op i EfB.
– Han har allerede vist, at han kan afgøre kampe i Betinia Ligaen, og vi tror på, at han kan hæve kvaliteten og konkurrenceevnen i vores trup, fortsætter Brydegaard.
Lejeaftalen gælder foreløbig frem til sommeren 2026.
Richmond Gyamfi selv ser frem til at blive en del af EfB:
– Jeg glæder mig enormt til at spille for EfB. Det er en stor klub med et godt projekt, og jeg er overbevist om, at det her er det rigtige skridt for min udvikling. Jeg ser frem til at møde holdet og fansene, siger han.
Gyamfi træner med holdet for første gang allerede i dag. Han får trøje nummer 10.
Fakta:
Navn: Richmond Gyamfi
Født: 9. september 2004
Position: Offensivspiller
Tidligere klubber: Hobro IK, AGF
Lejeaftale: Til sommeren 2026



















