MOBILVERSION

26. januar 2026

Esbjerg Taekwondo Klub i medaljeregn ved Nordiske Mesterskaber

Med 10 medaljer i bagagen vendte Esbjerg Taekwondo Klub hjem fra Nordiske Mesterskaber i Skanderborg efter en stærk indsats i både kamp og teknik.

Med 10 medaljer i bagagen vendte Esbjerg Taekwondo Klub hjem fra Nordiske Mesterskaber i Skanderborg efter en stærk indsats i både kamp og teknik.

Denne artikel er mere end 15 dage gammel. Indholdet kan derfor være uaktuelt.

Der var både intensitet, spænding og medaljeglans, da De Nordiske Mesterskaber i taekwondo i weekenden blev afholdt i Skanderborg. Med mere end 550 deltagere fra Danmark, Sverige, Norge, Finland, Island og Færøerne var der tale om rekorddeltagelse – og midt i det hele satte Esbjerg Taekwondo Klub et markant aftryk.

Esbjerg-klubben stillede med i alt 12 udøvere fordelt på disciplinerne kamp og teknik – og vendte hjem med hele 10 medaljer i bagagen.

I kampdisciplinen havde trænerne Tina Højbjerg Sørensen og Eman Curovac otte kæmpere med til mesterskaberne, mens tekniktræner Jakob Al-Hamdani stod i spidsen for fire teknikudøvere, som alle var velforberedte og fokuserede på dagens opgaver.

Nordiske mestre fra Esbjerg

Fire udøvere fra Esbjerg Taekwondo Klub kunne lade sig hylde som nordiske mestre:

  • Lærke Skovgaard – Kadet Damer (-47 kg), kamp
  • Demian Schmidt – Kadet Herrer (-45 kg), kamp
  • Eva Juhl Christiansen – Junior Damer (-63 kg), kamp
  • Anders Bennedsen – Team, teknik

Derudover blev det til flere flotte podieplaceringer:

  • Sølvmedaljer til Jasmin Shire, Rosalie Asboe og Monique Laugesen (kamp) samt Naja Curovac i par (teknik)
  • Bronzemedaljer til Deni Saraliev og Jamie Ajdendorff (kamp)

Pernille Valencia Hansen og Leen Sio leverede ligeledes stærke præstationer i teknik, men nåede denne gang ikke podiet i det stærke felt. Alligevel var der tilfredshed i trænerstaben med både indsats og udvikling.

Opbakning hele vejen fra Esbjerg

Skanderborg Taekwondo Klub var arrangør af mesterskabet i samarbejde med stævnegruppen under DTaF, og afviklingen fik ros hele vejen rundt.

Som ofte før var opbakningen til Esbjerg-udøverne massiv. Forældre, klubkammerater, venner og familie fyldte lægterne – og selv klubbens formand Finn Larsen samt hans tvillingebror Otto Larsen, der begge har været med siden klubbens grundlæggelse i 1975, var mødt op for at heppe.

Næste års Nordiske Mesterskaber afholdes i Sverige – og med weekendens resultater i ryggen er der allerede god grund til forventninger i Esbjerg.

Fiskeri- & Søfartsmuseet
Del artiklen