MOBILVERSION

12. december 2025

Esbjerg Vikings henter australsk talent til 2026-sæsonen

Esbjerg Vikings henter australske Fraser Bowes til 2026-sæsonen. Den 24-årige kører ser skiftet som et stort skridt i karrieren – og klubben tror på hans potentiale.

Esbjerg Vikings henter australske Fraser Bowes til 2026-sæsonen. Den 24-årige kører ser skiftet som et stort skridt i karrieren – og klubben tror på hans potentiale.

Denne artikel er mere end 15 dage gammel. Indholdet kan derfor være uaktuelt.

Esbjerg Vikings henter australske Fraser Bowes til 2026-sæsonen. Den 24-årige kører ser skiftet som et stort skridt i karrieren – og klubben tror på hans potentiale.

Esbjerg Vikings styrker truppen til den kommende Speedwayliga-sæson med et navn, som mange danske speedwayfans endnu ikke kender: 24-årige Fraser Bowes fra Australien. Han bliver ny mand i Esbjerg-lejren efter en sæson i 2025, hvor han har kørt både i England og Polen.

Team manager Tom P. Madsen ser stort potentiale i den nye signing:

– Fraser Bowes er en ung australier på 24 år. Han er måske ikke et navn, alle i Danmark kender endnu, men vi tror på, at han kan blive en reel dark horse i sæsonen 2026, og netop derfor har vi valgt at hente ham nu. Som 24-årig har han i 2025 en fuld sæson bag sig i både England og Polen, og vi er overbeviste om, at de erfaringer har givet ham værdifuld læring og gjort ham klar til at tage næste skridt i sin karriere.

Bowes: “Et stort skridt for mig”

Den unge australier glæder sig tydeligt til sit nye eventyr i Esbjerg:

– Jeg er virkelig begejstret for at blive en del af Esbjerg Vikings i 2026. Efter et travlt år var det en stor øjeblik for mig, da jeg fik beskeden fra Tom. Det føles som endnu et vigtigt skridt fremad i min karriere.

Han ser klubben som det rette sted at udvikle sig videre:

– Jeg har arbejdet hårdt for at komme ind i Speedwayligaen, og med en klub som Esbjerg ved jeg, at jeg får alle muligheder for at lære, udvikle mig og udfordre mig selv på næste niveau. Jeg vil gerne takke Tom for at tro på mig og give mig denne chance. Jeg ser frem til at møde alle og komme i gang næste år.

Erfaring fra både England og Polen

Fraser Bowes’ 2025-sæson:

  • England: Workington Comets, Championship
  • Polen: Tarnow Eagles, Metalkas 2. Ekstraliga
  • Australien: Holder formen ved lige gennem australske løb vinteren over
  • Speedwayligaen 2026: Indgangssnit på 1,00

Bowes forventes at være i topform, når sæsonen går i gang til foråret.

Esbjerg Vikings næsten klar med truppen

Med Bowes på plads er Esbjerg Vikings tæt på at kunne præsentere den fulde trup til 2026-sæsonen. Klubben arbejder samtidig på flere projekter omkring Granly Speedway Arena, der skal styrke både publikumsoplevelsen og forholdene for kørerne.

Der mangler dog stadig én offentliggørelse, som klubben snart melder ud – den sidste brik i puslespillet.

Del artiklen