Hver dag har sine helt egne unikke oplevelser, hvis man tager en tur forbi Vikingkaj!
Hver dag har sine helt egne unikke oplevelser, hvis man tager en tur forbi Vikingkaj!
Hver dag har sine helt egne unikke oplevelser, hvis man tager en tur forbi Vikingkaj!
Der er naturligvis de enorme borerigge – forleden var der tre. I løbet af de sidste dage er en af boreriggene bugseret fra Esbjerg gennem Grådybet på vej mod nye opgaver!
I weekenden skulle der så komme en skotsk færge – MV Hebridean Isles – til ophugning hos Smedegaarden A/S – med anmeldt ankomst kl 08.00.
Derfor var der mange, mange med kameraer både på kajanlæggene og langs Sædding Strandvej! Men der var intet at se – bortset fra slæbebåden Sigyn, som sejlede ud gennem sejlrenden omkring kl. 08.52.

Nogle fotografer kiggede en ekstra gang på app’en Marine Traffic – og kunne her finde den skotske slæbebåd Pegaus liggende vest for Fanø. Nu skulle der altså først rigges til med en slæbebåd bag den skotske færge og en lodsguidning, så det skulle gå et par timer ekstra inden der for alvor skete noget. Personalet på lodsbåden skulle holde styr på agterenden i både strøm og vind.

Kun EsbjergLiv havde taget opstilling helt ned ved vandkanten – og fik dermed en anden vinkel som ved Tall Ship Race. Den gamle skotske færge har sejlet mellem Ullapool og Stornoway i det nordvestlige Skotland – og har været en kapacitet gennem godt 40 år. Den var ejet af rederiet Caledonian MacBrayan, hvis navn står “printet” med enorme bogstaver på skibets sider.
Facebook-gruppen ved navn EsbjergBlokken oplyser i en velskrevet artikel, at der var gennemført et langt slæb fra Clyde på Skotlands vestkyst over en tidsperiode på ti døgn.
Turen gik ned gennem Det Irske Hav, Rundt om Lands End på Englands sydvestlige punkt, op gennem Den Engelske Kanal og ud i Nordsøen.
Den store havgående bugserbåd, Pegasus, forlod Esbjerg Havn umiddelbart efter udført arbejde. Som Esbjerg Blokken skriver: – Der ble´ altså ingen landgang for besætningen denne gang!
Snart helt slut med Khatanga

Smedegaarden A/S har i adskillige måneder haft det tidligere russiske tankskib liggende langs Vikingkaj. Langsomt er det store skib blevet adskilt og tømt gennem en miljømæssig forsvarlig ophugning. Den opmærksomme besøgende kan iagttage, at Khatanga nu har fået agterenden trukket op på land.

Den store skrue kan ses og inden længe vil skroget blive parteret i mindre genanvendelige stykker.
Besøg af en Rømøekspressen

Mandag morgen kunne interesserede se en nyankommen færge fra overfarten Rømø / Havneby til List på Sylt. Der er tale om et RO-RO / Passagerskib. RömöExpress har en længde på godt 97 m / bredde 17 m og er bygget i 1991. Hun kan have 399 passagerer og 124 køretøjer.


























