MOBILVERSION

23. september 2025

Fælles om det gode, sjove og trygge ungeliv

Hvordan skaber vi sammen et godt, trygt og sjovt ungeliv? Esbjerg Kommune sætter fokus på trivsel, fællesskaber og de voksnes rolle i unges hverdag.

Hvordan skaber vi sammen et godt, trygt og sjovt ungeliv? Esbjerg Kommune sætter fokus på trivsel, fællesskaber og de voksnes rolle i unges hverdag.

Denne artikel er mere end 15 dage gammel. Indholdet kan derfor være uaktuelt.

Hvordan skaber vi sammen et godt, trygt og sjovt ungeliv? Esbjerg Kommune sætter fokus på trivsel, fællesskaber og de voksnes rolle i unges hverdag.

Hvordan skaber man sammen et godt ungeliv? Det spørgsmål vil Esbjerg Kommune sætte fokus på ved et arrangement i Ribe Fritidscenter mandag den 6. oktober klokken 17-19.

Her inviteres forældre til unge i 7.-10. klasse og på ungdomsuddannelser til at deltage sammen med deres børn for at få en fælles oplevelse og snak om trivsel og ungdomsliv.

Arrangementet er en del af det nationale samarbejde Fælles om ungelivet, hvor Esbjerg Kommune i samarbejde med skoler, ungdomsuddannelser, Sundhedsstyrelsen og 14 andre kommuner arbejder på at skabe rammerne for et ungdomsliv, hvor positive fællesskaber fylder mere end rusmidler.

På aftenen kan deltagerne møde Søren Østergaard, ph.d., forfatter og leder af Center for Ungdomsstudier, som med både humor og alvor vil fortælle om unges trivsel og de udfordringer, de kan stå overfor i hverdagen.

Derudover bliver der mulighed for at få viden om emner som søvn og pauser, bevægelse og fællesskaber, røg, snus og nikotin samt seksuel sundhed og trivsel.

– I Esbjerg Kommune er vi optagede af at skabe fællesskaber, som fremmer trivslen og det gode liv blandt børn og unge. Med arrangementet i Ribe sætter vi spotlight på de faktorer, som kan bidrage til det gode ungeliv, og på den vigtige rolle, som forældre og andre voksne omkring de unge har i den forbindelse. For at styrke sundhed og trivsel skal vi løfte i flok, og jeg håber, at rigtigt mange vil deltage i arrangementet, siger formand for Sundhed & Omsorgsudvalget, May-Britt Andrea Andersen.

Flere af kommunens skoler, herunder Vittenbergskolen, Ansgarskolen, Tjæreborg Skole, Bryndum Skole, Fourfeldtskolen, Gredstedbro Skole og Ribe Katedralskole, er allerede involveret i samarbejdet.

Med afsæt i data og lokale ønsker udvikler skolerne og kommunen sammen forskellige sundhedsfremmende og forebyggende tiltag, der kan være med til at styrke trivslen for de unge.

Det er gratis at deltage i arrangementet, men tilmelding skal ske via esbjerg.dk/ungeliv senest den 1. oktober.

Del artiklen