MOBILVERSION

10. oktober 2024

Fire kvinder vil ikke bage – men de gør så meget andet

Man kan vinde fine præmier, høre om inspirerende iværksætterrejser og samtidigt støtte en god sag, når fire lokale iværksættere inviterer til "Inspiration, Indsigt & Iværksætteri".

Man kan vinde fine præmier, høre om inspirerende iværksætterrejser og samtidigt støtte en god sag, når fire lokale iværksættere inviterer til "Inspiration, Indsigt & Iværksætteri".

Denne artikel er mere end 15 dage gammel. Indholdet kan derfor være uaktuelt.

Man kan vinde fine præmier, høre om inspirerende iværksætterrejser og samtidigt støtte en god sag, når fire lokale iværksættere inviterer til “Inspiration, Indsigt & Iværksætteri”.

Hvert år i oktober afholder Børns Vilkår ”Bag for BørneTelefonen”, hvor institutioner, skoler, foreninger, virksomheder og familier over hele landet bager og sælger kager til fordel for BørneTelefonen. Hvert et stykke bagværk, der sælges, er med til at sikre, at flere børn og unge kan komme til at tale med en voksen, som lytter og hjælper på BørneTelefonen.

Men i stedet for at bage og sælge kager for at samle ind til BørneTelefonen, inviterer de fire iværksættere Glenna Nielsen (FruSEO), Line Juncher Lysdahlgaard (SkoleRo), Anne Ditte Amdisen Raunstrup (JustWise) og Camilla Hansen (SoMeandYou) alle interesserede til en inspirerende eftermiddag, hvor alle billetindtægter går ubeskåret til Børnetelefonen.

Man kan få masser af inspiration med hjem om iværksætteri, når Line Olesen fra MAKE Nordic fortæller om sin iværksætterrejse – fra at springe ud som iværksætter som 40-årig til at blive kåret som en af de 25 kvindelige iværksættere, Dansk Erhverv mener, man skal holde øje med i 2024.

LÆS OGSÅ: Lokal iværksætter på flot liste

Derefter kommer Jacob Floor Kousgaard fra Cafeu og giver dig et indblik i deres virksomhed – fra idé til udvikling med bl.a. fokus på bæredygtighed. Skulle den søde sult melde sig undervejs, er der lækker kage til alle doneret af Mark Mikkelsen fra Guldægget. Kagen kan du nyde sammen med kaffe fra netop Cafeu.

Iværksætter Line Olesen i en Make Nordic-sofa. PR-foto.

Det hele foregår på Platformen, som har været så søde at stille lokaler til rådighed til eventet. Som en ekstra bonus trækkes der lod blandt alle deltagere om flere fede præmier:

  • Hovedpræmie: En hemmelig overraskelse fra MAKE Nordic, doneret af Line Olesen.
  • En skøn guidet knallerttur for to personer, doneret af Jackie Lindberg fra Knallerteventyr.dk, værdi DKK 796,-
  • Gavekort til Gadens Gastronomer til en lækker burgermenu, værdi DKK 129,-
  • Én times sparring inden for sociale medier, kommunikation og markedsføring med Camilla fra SoMeandYou.dk, værdi: DKK 800,-
  • “Sådan kommer du i gang med din onlinebusiness”-pakke indeholdende 1 times sparring med Anne Ditte fra JustWise, adgang til videokursus og work-booken “Lær at lave et online kursus”, værdi: DKK 1.500,-
  • SEO starterpakke fra Glenna Nielsen, FruSEO indeholdende en SEO-analyse, én times gratis SEO-sparring samt en basal SEO-guide, værdi: DKK 1.500,-
  • Et skræddersyet 12-ugers løbeprogram og en indledende afklarende samtale, doneret af Løbehjælp.dk, værdi: DKK 1.000,-
  • Et indrammet billede af kunstneren P. Raunstrup

– Eventet er åbent for alle, så vi håber at se mange iværksættere, selvstændige og andre interesserede til en spændende eftermiddag i velgørenhedens tegn, skriver de fire iværksættere i invitationen.

Hvornår? Den 24 oktober 2024 fra kl. 16.15-18.00.
Hvor? Messen og Salonen på Platformen, Gl. Novrupvej 14, 6705 Esbjerg Ø.
Pris? DKK 100,- (som går ubeskåret til Børns Vilkår) – du køber en billet HER.

Del artiklen