MOBILVERSION

26. maj 2025

Fire spillere forlader EfB

Midtbaneprofil er blandt de spillere, der i forbindelse med kontraktudløb snart er fortid i klubben.

Midtbaneprofil er blandt de spillere, der i forbindelse med kontraktudløb snart er fortid i klubben.

Denne artikel er mere end 15 dage gammel. Indholdet kan derfor være uaktuelt.

Midtbaneprofil er blandt de spillere, der i forbindelse med kontraktudløb snart er fortid i klubben.

Yacine Bourhane, Bertram Kvist, Leonel Montano og Johan Meyer har alle kontraktudløb i Esbjerg fB, når juni bliver til juli, og spillerne drager nu videre i deres karrierer andetsteds.

Montano kom til EfB i 2021, mens Bourhane stødte til truppen i 2022. Meyer blev hentet til Gl. Vardevej i sommeren 2024, og Kvist kom til i vinter.

Sportschef Sebastian Brydegaard takker spillerne for indsatserne i blåt og hvidt, og ønsker dem held og lykke fremover.

Sommerliv 2026

– Alle fire spillere har hver især leveret en god og professionel indsats og bidraget til, at klubben i dag er et bedre sted, og vi skylder dem alle en stor tak for den måde, de har repræsenteret EfB på. Vi ønsker dem alle held og lykke fremover, fortæller han til klubbens hjemmeside.

Det kommer ikke som verdens største overraskelse, at nogen af de fire nu forlader EfB. Bertram Kvist, der gennem hele karrieren har været slemt plaget af skader, fik ligesom Johan Meyer ikke mange muligheder for at gøre sig gældende på holdet.

Montano og Bourhane har derimod været store profiler, som begge har været interessante for flere Superligaklubber. Montano har været anfører for EfB og nåede over 100 kampe for klubben på fire år.

Forlaget Læselyst
Del artiklen