Pengene er øremærket to formål: Flere børn skal få interesse for speedway – og så skal forholdene for publikum med handicap eller gangbesvær forbedres.
Sydbank og Esbjerg Motor Sport (EMS) har i flere år haft et rigtig godt samarbejde, både omkring bankvirksomhed og kundeoplevelser.
I 2025 har Sydbank Fonden været så generøs at donere hele 95.000 kr. til Esbjerg Motor Sport for at støtte gode tiltag og det frivillige arbejde på speedwaybanerne ved Korskroen.
Esbjerg Motor Sport arbejder i øjeblikket med et projekt, der hedder ”Gå til Speedway”, hvor børn i alderen 3-12 år for et symbolsk kontingent kan benytte klubbens speedwaycykler samt sikkerhedsudstyr for at prøve kræfter med speedwaysporten uden at skulle købe eget udstyr.
– Det giver alle mennesker i lokalområdet mulighed for at dyrke speedway, uanset økonomisk eller faglig baggrund, da klubben står for alt vedligehold og klargøring samt har tilknyttet frivillige til hver træning, udtaler Mads Kølbæk, bestyrelsesformand i EMS.
Derudover kommer pengene også til at hjælpe med at få bedre adgangsforhold for folk med handicap eller gangbesvær, så der er bedre mulighed for flere at komme og se speedway. Med andre ord bliver området omkring Granly Speedway Arena mere mangfoldigt, hvilket passer perfekt ind i de tiltag, Sydbank Fonden ønsker at involvere sig i.
– Sydbank Fonden har valgt at støtte denne forening, fordi den favner bredt og befinder sig centralt i vores virkeområde. Med mere end 1300 gæster til speedwayløb, +300 medlemmer og mere end 100 frivillige, så er det en meget væsentlig forening i vores virkeområde, som vi er stolte af at kunne støtte, udtaler Søren M. Nielsen, filialchef i Sydbank.
Del eller print:
- Click to share on Facebook (Opens in new window) Facebook
- Click to share on LinkedIn (Opens in new window) LinkedIn
- Click to share on X (Opens in new window) X
- Click to share on Threads (Opens in new window) Threads
- Click to email a link to a friend (Opens in new window) Email
- Click to print (Opens in new window) Print