Esbjerg Litterære Selskab har skiftet navn til "Esbjerg Litteraturfestival" - der er dog andre ting på tapetet end blot den årlige festival.
Esbjerg Litterære Selskab har skiftet navn til "Esbjerg Litteraturfestival" - der er dog andre ting på tapetet end blot den årlige festival.
Esbjerg Litterære Selskab har skiftet navn til “Esbjerg Litteraturfestival” – der er dog andre ting på tapetet end blot den årlige festival.
I foreningens seneste nyhedsbrev, kan man læse, at foreningen bag Esbjergs årlige litteraturfestival har fået nyt navn og ny bestyrelse. På generalforsamlingen den 28. april blev det besluttet at omdøbe foreningen til Esbjerg Litteraturfestival – både for at undgå forveksling med en gruppe, som Ældresagens lokalafdeling har – og for at sætte fokus på festivalens centrale betydning.
LÆS OGSÅ: Et stærkt litterært felt til årets festival
Esbjerg Litteraturfestival, som foreningen altså nu hedder, har dog andre aktiviteter hen over året.
Allerede i aften, den 27. maj, inviterer foreningen til foredrag og bogreception med forfatteren Estrid Dyekjær, der netop har udgivet romanen Frugterne falder – en rå og ærlig skildring af et psykisk voldeligt forhold og kampen for at genfinde sig selv. Arrangementet foregår på Fugl Føniks på Amagervej kl. 19 og er gratis. Tilmelding kan ske til Egil Hvid-Olsen på [email protected].
LÆS OGSÅ: – For helvede, kælling. Fatter du ikke, hvor dumt det er, det, du har gjort?
Derudover vender Åben Poetisk Scene tilbage fredag den 13. juni kl. 19–21, også på Fugl Føniks. Her er alle velkomne – både dem, der vil læse op af egne tekster og dem, der bare ønsker at lytte. Dørene åbner kl. 18, og man må gerne tage egen mad med, mens baren sørger for drikkevarer.
Nye kræfter i bestyrelsen
To af foreningens tidligere profiler, blandt andet Kai Jørgensen, havde valgt ikke at genopstille til bestyrelsen ved generalforsamlingen. Den nye bestyrelse består nu af:
- Formand: Egil Hvid-Olsen
- Næstformand: Hanne Meyer
- Sekretær: Lene Kirkegaard
- Kasserer: Ann-Christina Hansen
- Menigt medlem: Eva Merz
- Suppleanter: Anne Christiansen og Steen Nielsen
Hvis man vil tage del i foreningen – eller blot bakke op om tiltaget – kan man melde sig ind. Kontingentet for 2024/25 er fortsat 100 kroner og gælder frem til selve litteraturfestivalen den 4. oktober. Medlemskabet giver adgang til alle foreningens aktiviteter og nyhedsbreve samt mulighed for at engagere sig i det lokale litteraturmiljø.

































