MOBILVERSION

4. december 2025

Fornem sejr: Elvar tog ansvar – med mål og assists

Ribe-Esbjerg HH sikrede en dramatisk 32-31-sejr over Mors-Thy, hvor Elvar Asgeirsson tog ansvar og kampens sidste sekunder blev afgørende foran 995 tilskuere i Ribe.

Ribe-Esbjerg HH sikrede en dramatisk 32-31-sejr over Mors-Thy, hvor Elvar Asgeirsson tog ansvar og kampens sidste sekunder blev afgørende foran 995 tilskuere i Ribe.

Denne artikel er mere end 15 dage gammel. Indholdet kan derfor være uaktuelt.

Ribe-Esbjerg HH sikrede en dramatisk 32-31-sejr over Mors-Thy, hvor Elvar Asgeirsson tog ansvar og kampens sidste sekunder blev afgørende foran 995 tilskuere i Ribe.

Med godt 10 minutter til slutsignalet kom Mors-Thy Håndbold ganske tæt på hjemmeholdet: 23-22 og 24-23. Bredden hos Ribe-Esbjerg HH gjorde dog igen en forskel – 26-23, og da Victor Norlyk sendte et straffekast på stolpen, stod vejen åben til en fire-måls-føring.

Alfred Jönsson passerede Svend Rughave (27-23) og Karl Wallinius fulgte op: 28-23. Skulle Ribe Fritidscenter igen være rammen om en SIKKER hjemmesejr?

995 tilskuere havde valgt at støtte spillerne fra Ribe-Esbjerg HH i sæsonens anden hjemmekamp i Ribe – og de fik spænding for alle pengene, da holdene byttede mål – og afstanden dermed vekslede mellem fire og tre mål. Og så skete det, der ikke skulle ske. Måltavlen viste 30-28 med to minutter igen. Et plus var dog en udvisning til MTH!

Med atten sekunder tilbage var forskellen blot 32-31, så derfor tog cheftræner Marc Uhd sin Team-Time-Out. Der skulle blot afvikles elleve sekunder.

Det holdt hårdt med VIGTIG sejr! Og havde Mads Aarhus scoret to sekunder før tid, havde EsbjergLiv tippet sejren med de rigtige cifre.

Defensiven med fælles indsats
Defensiven med fælles indsats. Foto: Johnny Tauman.

Fra bagud med fem til føring

Karl Wallinius (2) og Teis Horn Rasmussen var med til at løfte stemningen i Ribe Fritidscenter, da de havde bragt hjemmeholdet foran med 3-2 efter blot 2½ minuts spilletid.

Mors-Thy Håndbold fik udlignet til 3-3 og var herefter toneangivende med føringer fra fem til blot et enkelt mål. En flot detalje af Elvar Asgeirsson skabte igen skabte balance i den målfattige første halvleg: 11-11.

Hjemmeholdet fik endda mulighed for at komme foran, men Svend Rughave reddede et straffekast fra Jerry Tollbring.

Som forudset ville Elvar Asgeirsson gerne svinge dirigentstokken – og med sit fjerde mål på fem forsøg, var Ribe-Esbjerg HH igen i foran. Storspil af Andreas Haagen mellem stængerne og en træfsikker Lauritz Legér blev de sidste vigtige aktioner frem mod pausen, hvor måltavlen viste 13-12 efter tredive minutter.

Andreas Haagen viste storspil i specielt første halvleg. Foto: Johnny Tauman,
Andreas Haagen viste storspil i specielt første halvleg. Foto: Johnny Tauman,

Bedste start på anden halvleg

Med to hurtige mål bragte Ribe-Esbjerg HH sig foran med 15-12 – og Karl Wallinius fulgte op 16-13. Mon det skulle blive en kamp, hvor hjemmeholdet ville bevare overhånden med afsæt i en stærk defensiv?

Tre dårlige beslutninger lukkede rækkens nummer to tilbage i kampen: 16-16. Seks minutter uden scoringer – mon ikke der er behov for en Team-Time-Out? Glædeligt var det dog, at MTH-spillerne heller ikke benyttede mulighederne til at score mål.

I stedet gik det stærkt for Morten Jørgensen (2) og Elvar Asgeirsson – igen en tremålsføring: 19-16. Og naturligvis en Team-Time-Out bestilt af MTHs træner-team. Det ændrede ikke det store: fire- måls-føring med godt et kvarter tilbage: 21-17.

Banens bedste spiller – Morten Jørgensen – scorede endda på straffekast. Hans femte mål med stor træfsikkerhed: 22-18.

Stillinger i løbet af kampen – ca. hvert 10. minut

4-6, 9-11, PAUSE 13-12, 16-16, 24-23, SLUT 32-31

Afstanden er reduceret

Med de to point har Ribe-Esbjerg HH igen ottende pladsen inden for rækkevidde. To gode resultater mod BSH ude og TMS Ringsted hjemme vil betyde, at EM-pausen kan imødeses med ro – og ikke mindst, at holdets to skadede spillere kan vende tilbage til de vigtige kampe i februar – april.

Målscorere

Ribe-Esbjerg HH: Elvar Asgeirsson, Morten Jørgensen og Karl Wallinius hver 6, Lauritz Legér og Teis Horn Rasmussen hver 3, Nicolaj Spanggaard, Kasper Sjursen Syversen og Alfred Jönsson hver 2, Mads Aarhus og Christian Termansen hver 1

Mors-Thy Håndbold: Victor Norlyk 8, Nichlas Hald 7

Næste kamp

Allerede på tirsdag skal Ribe-Esbjerg HH igen i kamp – denne gang gælder det udekampen mod  sæsonens negative overraskelse Bjerringbro-Silkeborg Håndbold, der pt ligger på en
Det første opgør i Blue Water Dokken sluttede med en hjemmesejr på 34-30 efter en stor kamp af Karl Wallinius med syv scoringer og en ganske fornuftig målvogterindsats af Niklas Kraft.

BSH står og falder med deltagelse af Rasmus Lauge – og mistede for nylig point ved uafgjort mod Grindsted GIF.

Del artiklen