Det var noget af en rutsjebanetur, EfB kom ud på sidst i 1960’erne. Fem nationale titler blev afløst af nedrykning ikke bare én, men to gange i begyndelsen af det næste årti. Men da årtiet gik på hæld blev EfB mestre på ny.
EfB fylder 100 år den 23. juli i år. Det fejrer vi her på EsbjergLiv.dk, hvor vi igennem 10 spændende kapitler fortæller historien om det lokale fodboldflagskib. Her får du femte kapitel, som omhandler årene fra 1969-1979.
I begyndelsen af 1960’erne havde EfB otte mand på landsholdet, men de tider var nu forbi. Det var blevet til fire mesterskaber på fem år, i 1961, ’62, ’63 og ’65 samt en pokaltitel ind imellem.
En sølvmedalje i 1968 med en ung fynsk træner ved navn Richard Møller Nielsen, var den sidste triumf i flere år.
I 1969 rykkede klubben ned i 2. Division. En trist afslutning på et ellers fantastisk årti for EfB, der udover de fire mesterskaber og den ene pokaltitel i begyndelsen af årtiet, havde frydet esbjergenserne og givet klubben mange fans i resten af landet.
Flere klubber har deres tilskuerrekord fra denne periode, mange af dem mod EfB. Selv samlede EfB over 12.000 tilskuere i snit til sine hjemmekampe.
Begyndelsen af 1970’erne var et resultatmæssigt helvede. I 1972 måtte EfB sågar ned i 3. Division. Men så skulle det også være slut. I 1973 rykkede klubben tilbage i 2. Division, men stoppede ikke her og rykkede i 1974 igen op i 1. Division – landets dengang bedste række.
En fin triumf i anledning af klubbens 50 års jubilæum – og det skulle samtidig blive starten på klubbens anden storhedsperiode.
I 1976 vandt EfB for anden gang pokalen efter sejr over Holbæk, 1977 blev til en bronzemedalje, 1978 en sølvmedalje plus en tabt pokalfinale til Frem, og endelig i 1979 vandt EfB sit (foreløbigt) sidste danske mesterskab.
For tredje gang kunne en stor del af triumfen tillægges Rudi Strittich, der endnu engang var blevet cheftræner for EfB i 1977.
Kampen om mesterskabet i 1979 havde udviklet sig på en særpræget måde, idet KB efter den første halvdel af sæsonen lå suverænt i spidsen og til tider spillede drømmefodbold. Men EfB ville det anderledes. Holdet opgav aldrig, og i takt med at KB til stadighed snublede rykkede EfB forbi og lå ved sæsonafslutningen pænt foran KB. En fantastisk præstation.
Faktisk blev mesterskabet en realitet allerede i næstsidste, 29., spillerunde, hvor man i den allersidste spillerunde skulle møde netop KB på udebane. Der var således ikke andet end æren at spille for mellem de to – på det tidspunkt – ærkerivaler i dansk fodbold.
Alligevel sender EfB’s ungdomsafdeling og DSB cirka 1.000 EfB-tilhængere med særtog over Storebælt for at følge sæsonens sidste kamp på en sjaskvåd regnvejrssøndag i november. Ja, dengang fulgte sæsonen kalenderåret. EfB vandt kampen 2-3 og cementerede dermed førstepladsen.
Årets fodboldspiller blev ikke overraskende Jens Jørn Berthelsen, han efterfølger dermed sin klubkammerat Ole Kjær som fik hæderen i 1978.
EfB’s holdopstilling: Ole Kjær, Jan Hansen, Torben Luxhøj, Erik Broch Petersen, Ole Madsen, Jens Jørn Berthelsen, Leif Hansen, (63. min. Erik Jespersen), Jørn Bach, Flemming Iversen, Henning Nielsen, Kr. Østergaard.
Jørn Bach og Jan Hansen skulle senere blive cheftrænere i klubben i 1990’erne og Ole Kjær både direktør og senere målmandstræner gennem mange år. Også den senere assistenttræner Jørgen Toft var i truppen dengang.
Teksten er skrevet og redigeret af Tage Elkjær, Erik Hilmar Kragh og Fjodor Pedersen.
Kilder: EfB-retro.dk, EfBhistorik.dk, EfB.dk, Esbjerg Byhistoriske Arkiv, DBU og Verner Bruhn: Idræt i Esbjerg, 2005.
