Afgangselever fra Esbjerg Kommunes 9. og 10. klasser fejrede i dag sidste skoledag i Gryden i bagende solskin. Pædagogisk leder meldte alt godt.
Tradition: I dag var det sidste skoledag for afgangseleverne fra byens folkeskoler. Helt som de lokale traditioner foreskriver, blev det markeret med et brag af et fællesarrangement i Vognsbølparken.
Og Gryden var kogende. Både på grund af den bagende sol fra oven – men også stemningen var i top og arrangementet forløb ganske fredfyldt og festligt.
Musik, dans og drikkeri var som altid vigtige ingredienser. I år har der været meget fokus på alkohol eller ikke-alkohol. Om der indtages drikkevarer med eller uden procenter i, blander man sig ikke i fra ”de voksnes side”, men alle skal føle sig som en del af festen.
– Det er elevernes arrangement, som vi fra UngEsbjerg understøtter. Det vil sige, at vi sørger for at sætte rammen om det og være til stede, siger Heidi Kallesøe Møller, pædagogisk leder, UngEsbjerg.
UngEsbjerg står for at hyre dj og mocktailvogne – boder, der sælger drinks uden spiritus i.
– Vi siger, at alkohol skal ikke være definerende for fællesskabet. Dem som ikke har lyst til drikke har et alternativ, og det prøver vi at signalere ved hjælp af muligheden for at købe mocktails, forklarer Heidi Kallesøe Møller.
Sprut eller ej; de unge mennesker hyggede, dansede og havde det tilsyneladende ganske festligt i deres fantasifulde udklædninger.
Hvad er UngEsbjerg? SSP, Forebyggelse og vejledning og Esbjerg Ungdomsskole har fundet sammen i en fusion, og derfor hedder den samlede organisation nu UngEsbjerg.

Foto: Bilal Hussain. 
Foto: Bilal Hussain. 
Foto: Bilal Hussain. 
Foto: Bilal Hussain. 
Foto: Bilal Hussain. 
Foto: Bilal Hussain. 
Foto: Bilal Hussain. 
Foto: Bilal Hussain. 
Foto: Bilal Hussain. 
Foto: Bilal Hussain. 
Foto: Bilal Hussain. 
Foto: Bilal Hussain. 
Foto: Bilal Hussain. 
Foto: Bilal Hussain. 
Foto: Bilal Hussain. 
Foto: Bilal Hussain. 
Foto: Bilal Hussain. 
Foto: Bilal Hussain. 
Foto: Bilal Hussain.
Del eller print:
- Click to share on Facebook (Opens in new window) Facebook
- Click to share on LinkedIn (Opens in new window) LinkedIn
- Click to share on X (Opens in new window) X
- Click to share on Threads (Opens in new window) Threads
- Click to email a link to a friend (Opens in new window) Email
- Click to print (Opens in new window) Print

