MOBILVERSION

3. juni 2026

Guldregn over Torvet og guldrus i Team Esbjerg

Flere tusinde fejrede Team Esbjergs flotte mesterskab i dag på Torvet, hvor spillerne sendte en stor tak tilbage for støtten.

Flere tusinde fejrede Team Esbjergs flotte mesterskab i dag på Torvet, hvor spillerne sendte en stor tak tilbage for støtten.

Seks gange på ti år. Det kan jo næsten synes helt trivielt!

Men bliver man nogensinde træt af at fejre sine triumfer? Sine sejre? Dele sin stolthed med resten af byen?

Højt humør og "We are the Champions" ud over Torvet. Foto: Fjodor Pedersen.
Højt humør og “We are the Champions” ud over Torvet. Foto: Fjodor Pedersen.

Borgmester Jesper Frost Rasmussen (V) lignede i hvert fald ikke en mand, der på nogen måde var træt af den gode “tradition”, da han på kommunens vegne endnu engang overbragte hele byens håndboldpiger et stort tillykke.

– Det startede jo lidt hakkende med sæsonen, indledte han sin korte tale med henvisning til den uafgjorte sæsonpremiere mod Ringkøbing.

Jesper Frost Rasmussen er selv en hyppig gæst i Blue Water Dokken. Foto: Fjodor Pedersen.
Jesper Frost Rasmussen er selv en hyppig gæst i Blue Water Dokken. Foto: Fjodor Pedersen.

Men hurtigt kom sæsonen på skinner, og Team Esbjerg endte som bekendt med at vinde grundspillet, hvilket gav hjemmebanefordelen i den altafgørende finale i aftes, som byens førstemand også noterede sig.

Lars Hansen, hvis speakerstemme de fleste kender fra sportsarenaerne, fungerede som konferencier ved seancen i dag på Torvet, der blev overværet af tusindevis af begejstrede fans og andre glade esbjergensere.

Lars Hansen ville vide, om der skulle festes igennem. Det mente Kathrine Heindahl da nok. Foto: Fjodor Pedersen.
Lars Hansen ville vide, om der skulle festes igennem. Det mente Kathrine Heindahl da nok. Foto: Fjodor Pedersen.

Han ville vide, hvad pigerne skulle lave i aften.

– Vi skal have opbygget tolerancen, inden vi skal en tur sydpå snart for at fejre mesterskabet, afslørede Kathrine Heindahl, der er en af flere Team Esbjerg-spillere, der stopper i klubben.

Michala Møller (i midten) skal ud og finde ny klub efter sommerferien, men slutter i Team Esbjerg med en fest. Foto: Fjodor Pedersen.
Michala Møller (i midten) skal ud og finde ny klub efter sommerferien, men slutter i Team Esbjerg med en fest. Foto: Fjodor Pedersen.

Også den skadede målmand Anna Kristensen og Michala Møller takker nu af med manér.

– Det allerbedste har været at spille foran hjemmepublikummet i Blue Water Dokken. De har båret os frem og altid givet os det afgørende rygstød, hvis det har været nødvendigt, var de to landsholdsspillere enige om, og sendte en stor tak til den røde garde, der følger holdet over alt – fra Lolland en onsdag aften til Rumænien, Frankrig og hjemme på Gl. Vardevej.

Vardegarten eskorterede spillerne gennem gågaden. Team Esbjergs husfotograf Niels Husted til venstre i billedet. Foto: Fjodor Pedersen.
Vardegarten eskorterede spillerne gennem gågaden. Team Esbjergs husfotograf Niels Husted til venstre i billedet. Foto: Fjodor Pedersen.
Med flag og godt humør blev spillerne gelejdet op mod Torvet. Foto: Fjodor Pedersen.
Med flag og godt humør blev spillerne gelejdet op mod Torvet. Foto: Fjodor Pedersen.
Allan Kürbis fra Team Esbjergs fanklub stod klar til at forevige fejringen. Foto: Fjodor Pedersen.
Allan Kürbis fra Team Esbjergs fanklub stod klar til at forevige fejringen. Foto: Fjodor Pedersen.
Nogle af spillernes familie stod klar til at vinke langs ruten. Foto: Fjodor Pedersen.
Nogle af spillernes familie stod klar til at vinke langs ruten. Foto: Fjodor Pedersen.
Selvom der blev festet i går, var der stadigvæk stemme tilbage. Foto: Fjodor Pedersen.
Selvom der blev festet i går, var der stadigvæk stemme tilbage. Foto: Fjodor Pedersen.
Henny Reistad i hopla - denne eftermiddag udenfor banen! Foto: Fjodor Pedersen.
Henny Reistad i hopla – denne eftermiddag udenfor banen! Foto: Fjodor Pedersen.
Sidste år var der ingenting at fejre på Torvet - det var der gudskelov i år. Privatfoto.
Sidste år var der ingenting at fejre på Torvet – det var der gudskelov i år. Privatfoto.
Anna Kristensen skifter klub efter sæsonen. Hun deltog ikke i finalekampene grundet en skade, men har kæmpe aktier i sæsonen. Foto: Fjodor Pedersen.
Anna Kristensen skifter klub efter sæsonen. Hun deltog ikke i finalekampene grundet en skade, men har kæmpe aktier i sæsonen. Foto: Fjodor Pedersen.
Nok engang samledes tusinder for at fejre et Danmarksmesterskab til Team Esbjerg. Foto: Fjodor Pedersen.
Nok engang samledes tusinder for at fejre et Danmarksmesterskab til Team Esbjerg. Foto: Fjodor Pedersen.
En stolt borgmester kunne endnu engang ønske tillykke til Team Esbjerg. Foto: Fjodor Pedersen.
En stolt borgmester kunne endnu engang ønske tillykke til Team Esbjerg. Foto: Fjodor Pedersen.
I løbet af sæsonen er der ikke meget tid til alkohol. Men det er der i de kommende dage, mente flere af spillerne. Foto: Fjodor Pedersen.
I løbet af sæsonen er der ikke meget tid til alkohol. Men det er der i de kommende dage, mente flere af spillerne. Foto: Fjodor Pedersen.
Iført guldtrøjer lod Team Esbjerg-spillere og holdledelse sig modtage folkets hyldest. Foto: Fjodor Pedersen.
Iført guldtrøjer lod Team Esbjerg-spillere og holdledelse sig modtage folkets hyldest. Foto: Fjodor Pedersen.

Del artiklen