Alfred Jönsson, Ribe Esbjerg HH og William Aar, TTH Holstebro – begge i top-10 på målscorerlisten – står onsdag over for hinanden i Blue Water Dokken.
På onsdag står playmaker Alfred Jönsson fra Ribe-Esbjerg HH over for den tidligere REHH-spiller, William Aar, der i denne sæson spiller på venstre back-positionen hos TTH Holstebro.
Begge spillere er placeret i toppen af Herreligaens topscorerliste. William ligger nummer fire med 131 mål, mens Alfred har scoret 123 gange på ottendepladsen.
Der er tale om to personer med temperamenter og tydelige vindergen, som onsdag står overfor hinanden.
Skal hjemmeholdet fortsætte det pointgivende spil, som cheftræner Marc Uhd har skabt, så kan det være en god idé at holde William nede på fire-fem scoringer. I den sidste hjemmekamp mod KIF, Kolding scorede han nemlig ni mål på blot elleve forsøg.
Med den sikrede plads i Ligakvalifikationsspillet skal de sidste to kampe i grundspillet anvendes til at finpudse såvel angrebsspillet samt defensiven.
Først når den sidste kvalifikationskamp er afviklet, ved REHH-spillerne om de kan gå på en velfortjent sommerferie (måske ligger der også en pokalkamp forinden) – eller om der skal spilles alt afgørende kampe mod enten Skive FH med en forrygende Emil Grønbeck eller det homogene mandskab fra Aarhus Håndbold Herrer om den sidste plads i ligaen sæson 25/26.
I weekendens kamp stod de to hold over for hinanden i Djurslund Bank Arena, hvor det blev en hjemmesejr på 29-28 efter en jævnbyrdig affære.
Ribe-Esbjerg HH ser frem til mange tilskuere i Blue Water Dokken, hvor holdet vil gøre reklame for sig selv inden det kvalifikationskampene. Modstanderne her bliver efter al sandsynlighed: Grindsted GIF, Nordsjælland Håndbold, TMS Ringsted, og SønderjyskE Herrehåndbold.
Onsdag aften spiller Grindsted GIF hjemme i Lynghallen mod KIF Kolding. I denne kamp findes efter alle odds den direkte nedrykker sæson 2024/25.

Del eller print:
- Click to share on Facebook (Opens in new window) Facebook
- Click to share on LinkedIn (Opens in new window) LinkedIn
- Click to share on X (Opens in new window) X
- Click to share on Threads (Opens in new window) Threads
- Click to email a link to a friend (Opens in new window) Email
- Click to print (Opens in new window) Print