Hak ved Bjerringbro – nu venter Ikast

OBS! Denne artikel er mere end 15 dage gammel. Indholdet kan derfor være uaktuelt.

Team Esbjerg vandt til aften som forventet over Bjerringbro. Dermed er der lagt op til en gyser på lørdag i en direkte kamp om andenpladsen i Kvindeligaens grundspil.

Alt er lagt op til en thriller på lørdag, når Team Esbjerg møder Ikast Håndbold i Kvindeligaens grundspils sidste kamp. For med esbjergensernes sejr over Bjerringbro er alt helt lige mellem de to duellanter i toppen, men med en lille fordel til vestjyderne, fordi de to tog de to point onsdag aften.

Årsagen vender vi tilbage til, for Team Esbjerg skulle først vinde kampen, idet Ikast vandt sin kamp i tirsdags. På den anden side stod Bjerringbro, der i øjeblikket skuler ned til pladsen, der sender et hold direkte ned i første division.

Derfor havde de også rigeligt at spille for, og de spillede for sagen. Gennem kampen benyttede de sig af syv mod seks-spillet, og i første halvleg lykkedes det ikke rigtigt Team Esbjerg at udnytte det, selvom kontraerne har været en force i denne sæson.

Ofte stod de med bolden i hånden og et tomt mål i den anden ende, men det lille splitsekunds tvivl gjorde, at de ikke nåede at få udnytte af det. Det skyldtes også, at de flere gange skud forbi et tomt mål, hvilket fik tvivlen til at boble.

Hjemmeholdet kom ellers planmæssigt fra start, og da føringen kom op på 5-2, kunne man se skitsen til et kendt mønster. Men en periode med usikkerhed og ukoncentrerede afslutning gjorde, at Bjerringbro fik lukket hullet igen, og så var det status quo.

Arbejdsskoene måtte på, og langsomt fik Team Esbjerg spillet sig til et solidt overtag. Især hen mod slutningen af første halvleg, hvor et par redninger og nogen kontramål førte til en seksmålsføring i pausen.

Alt blev slået fast med syv tommer søm i anden halvleg. Gæsternes offensiv led, mens kontraerne, som manglede i de første 30 minutter, nu begyndte at være skarpe. Føringen eksploderede i takt med at Team Esbjerg-målene blev mange. De første otte boldbesiddelser endte i scoringer, og føringen kom op på 10.

Kampen var for alvor knækket over, og nu gjaldt det om at køre en sikker sejr hjem. Det lykkedes også, og sejren blev på 39-24.

– Det bliver altid en lidt mærkelig kamp, når et hold spiller syv mod seks hele tiden. Jeg forstår godt, hvorfor Bjerringbro gjorde det, når de havde svært ved at score i seks mod seks. I første halvleg tabte vi vores kontraspil, da vi kiggede på et tomt mål flere gange. I anden halvleg fik vi et bedre tryk og bedre flow i spillet, og vi lykkedes med at straffe deres syv mod seks, efter vi tilpasset nogen ting, sagde cheftræner Tomas Axnér.

Han var ganske tilfreds med kampen, og når holdet scorede 39 mål, var det svært at være andet. Alligevel var der nogen småting, som stadig kunne være bedre.

– Vi gik ind til denne kamp som favoritter, og når vi samtidig var på hjemmebane, vidste vi, at vi havde gode muligheder for at vinde. Derfor manglede vi måske lidt nerve og intensitet, som man får i andre kampe, sagde cheftræneren.

Den spænding kommer i næste kamp, hvor Team Esbjerg skal møde Ikast Håndbold i en direkte duel om andenpladsen i grundspillet. Men som tidligere skrevet er det med en lille vestjysk fordel.

Med sejren betyder det, at Team Esbjerg og Ikast Håndbold ligger á point. Da de to hold mødte hinanden tidligere på sæsonen blev det til en sejr til esbjergenserne på 30-22. Dette betyder, at Team Esbjerg kan nøjes med en uafgjort på lørdag, da de så vil være bedre indbyrdes.

Kampen spilles på lørdag klokken 16 i Ikast.

Kampen i tal:

Team Esbjerg – Bjerringbro FH 39-24 (16-10)

Målscorere Team Esbjerg: Henny Reistad 9 (3), Rikke Iversen 4, Merel Freriks 4, Judith van der Helm 3, Ninna Koppang 3, Mette Tranborg 3, Saran Dekker 3, Live Rushfeldt Deila 2, Elin Hansson 2, Mia Emmenegger 2 (1), Kaja Kamp 1, Michala Møller 1, Line Haugsted 1, Sanna Solberg 1.

Topscorere Bjerringbro FH: Emilie Bangshøi og Emma Ernst 5.

Udvisninger:

Team Esbjerg: 1

Bjerringbro FH: 2

1.873 tilskuere i Blue Water Dokken.

Læs også:

EfB starter på Fyn i pokalturneringen

Denne artikel er en lettere redigeret pressemeddelelse eller anden kort artikel.

Dagens top-3

Esbjerg Streetfood Festival 2025. Foto: Fjodor Pedersen.
Folketingets Kulturudvalg overnatter på Fanø – håb om medvind til UNESCO-anerkendelse
Tårerne fik frit løb, da Lisa Uldahl Lambek, blev kaldt op på podiet for at modtage Erik Münster-prisen og 20.000 kr. Foto: Johnny Tauman.
Festlig ceremoni, da 21 SDU-kandidater i medicin uddannet i Esbjerg aflagde lægeløftet
Vibeke Madsen, Jesper Larsen og Michael Madsen. Og butikshunden Frida. Foto: Fjodor Pedersen.
Hos Madsens Lopperi giver to plus en plus en hund fem
De fire på kontoret i Esbjerg. Tre psykologer og en administrativ medarbejder. Privatfoto.
Vold i hjemmet eskalerer i ferien – men hjælpen er tæt på
Lars Svendsen vendte i 2021 tilbage til Esbjerg for at åbne Plates. Foto: Fjodor Pedersen.
Når Lars selv går på restaurant, kigger han altid på vinkortet først
Foto: Esbjerg Golfklub.
Tre Esbjerg-talenter udtaget til europæisk mesterskab i golf
Granly Gruppen fortsætter som hovedsponsor for Esbjerg Energy. Pressefoto.
Hovedsponsor forlænger med Esbjerg Energy
Søren Werner er ny cheftræner for EfB's kvindehold. Pressefoto.
EfB styrker kvindeholdet med ny cheftræner og hjemvendt profil
REJSEHOLDET
Storfilmen om Rejseholdet får eksklusiv forpremiere
Charlotte Albrechtsen (i midten) er klar til sit sjette The Tall Ships Races og glæder sig til igen at mødes med erfarne og nye forbindelsesofficerer. Foto: Esbjerg Kommune.
Charlotte går ombord for sjette gang: Frivillig til The Tall Ships Races siden 1993
Esbjerg City Half. Pressefoto.
Deltagerrekord til Esbjerg City Half 2025
Borgere og besøgende i Ribe kan se frem til en ny, kunstnerisk belysning af Ribe Domkirke. En opgave, som skal løses med respekt for Ribes middelalderlige bykerne. Foto: Esbjerg Kommune.
Ny lyskunst skal få Ribe Domkirke til at gløde i mørket

Det sker i Esbjerg

_DSC2807
EFB - Hvidovre IF
499445819_1355655499940313_553967260758538814_n
Gundersen & Visti
PAJS8648
Gadens Museum: Peter Birk

Anbefalet

Den gamle rugbrødsfabrik i Morsøgade er et af de spots, som Henrik List fremhæver. Foto: Fjodor Pedersen.
Mit Esbjerg - forfatter Henrik List
_DSC3500
Østerbyen og Måde er fyldt med tidslommer
Boretårnet er qua sin beliggenhed på hjørnet af Gl. Vardevej og Fanøgade vel ikke en rigtig havneknejpe, men den er det i ånden. Arkivfoto: Fjodor Pedersen.
Henne om hjørnet - i Havnebyen
  • All Posts
  • Aktuelt
  • Anbefalet
  • Butiksliv
  • Byliv
  • Esbjerg Retro
  • Forbrugerliv
  • Gastroliv
  • Guides
  • Kulturliv
  • Livsstil
  • Sportsliv
  • Studieliv
  • Ude- & Indeliv
    •   Back
    • Meninger
    • Nyheder
    • Dagens Foto
    • Debat
    •   Back
    • Debat

Torvet 21, 2 | 6700 Esbjerg | 60886633

Annonceinfo

Annoncér lokalt - det er billigere, end du tror!

Kontakt os

Har du en god historie? Kontakt redaktionen.

Vi tager ansvar for vores indhold
Medlem af
Medlem af
Medlem af

TILMELD NYHEDSBREV

Få guides og nyhedsoverblik direkte i din indbakke - helt gratis!

Ved tilmelding accepterer du vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

VIND GAVEKORT PÅ 500,-

TILMELD DIG VORES GRATIS NYHEDSBREV OG DELTAG HVER MÅNED I LODTRÆKNINGEN OM ET GAVEKORT TIL BRUG I ESBJERG!

Du kan afmelde dig med et klik, hvis du fortryder.

*Vi udsender nyhedsbrev typisk fire gange om ugen. Sidste hverdag i hver måned trækker vi en ny heldig vinder blandt alle aktive abonnenter på vores nyhedsbrev. Man bestemmer selv til hvad, man vil have et gavekort, hvis man bliver udtrukket – det skal bare være til brug i Esbjerg!