MOBILVERSION

11. august 2025

Historisk dag for EfB’s kvindehold – første hjemmekamp på Blue Water Arena

Det bliver stort: EfB's kvinder spiller lørdag deres første officielle hjemmekamp - og du er inviteret med på Blue Water Arena. Gratis!

Det bliver stort: EfB's kvinder spiller lørdag deres første officielle hjemmekamp - og du er inviteret med på Blue Water Arena. Gratis!

Denne artikel er mere end 15 dage gammel. Indholdet kan derfor være uaktuelt.

Det bliver stort: EfB’s kvinder spiller lørdag deres første officielle hjemmekamp – og du er inviteret med på Blue Water Arena. Gratis!

Lørdag den 16. august bliver en mærkedag i Esbjerg fB’s historie. For første gang nogensinde spiller klubbens bedste kvindehold en officiel hjemmekamp, når B.93 gæster Blue Water Arena i B-Ligaen.

Kampen markerer ikke kun sæsonstarten for kvinderne, men også et nyt kapitel i EfB’s 101-årige historie. Kvinde- og pigefodbolden blev nemlig officielt en del af klubben den 1. juli i år, og nu får esbjergenserne mulighed for at se holdet i aktion på eget græs.

– Lørdag bliver en mærkedag for EfB og en stor en af slagsen. Kvinderne får mulighed for at spille i den blå-hvide trøje i Esbjerg på Blue Water Arena, og det er noget, vi som klub er meget stolte af.

Sommerliv 2026

– Det er historisk, og vi håber, at rigtig mange vil bakke op om holdet og komme på stadion lørdag og dele oplevelsen med os. Selvom der – i gåseøjne – kun står tre point på spil, så er det mere end blot en kamp – det er begyndelsen på et nyt kapitel i EfB-historien, siger adm. direktør Allan L. Agerholm.

Der er fri entré til opgøret, som spilles klokken 14.00. Publikum får adgang via Tage Sørensen-tribunen, hvor der også vil være mulighed for at købe mad og drikke.

Fiskeri- & Søfartsmuseet
Del artiklen