MOBILVERSION

19. januar 2026

Hurtigt videre: Fløj tager til Rumænien

Ambitiøs traditionsklub bliver næste skridt i karrieren - hollænder forlader Team Esbjerg efter sæsonen.

Ambitiøs traditionsklub bliver næste skridt i karrieren - hollænder forlader Team Esbjerg efter sæsonen.

Denne artikel er mere end 15 dage gammel. Indholdet kan derfor være uaktuelt.

Hun kom til Team Esbjerg fra Nykøbing Falster (NFH) som en løsning på et akut behov – og forlader nu Esbjerg med et stærkt aftryk. Zoe Sprengers har gjort det så overbevisende som vikar for Sanna Solberg, at næste skridt i karrieren nu bliver et skifte til en ambitiøs traditionsklub.

Det bliver til næste sæson rumænske Scm Ramnicu Valcea, som kommer til at få glæde af den 26-årige hollænder. Det skriver håndboldsitet Europamester.dk.

Da Team Esbjerg manglede en fløjspiller til at dække ind for den gravide Solberg og samtidig aflaste Elin Hansson, hoppede Sprengers til uden tøven og blev præsenteret den 22. december. Overgangen var gnidningsfri – allerede i Final 4-kampene få dage efter gled hun ubesværet ind i spillet og leverede fra første fløjt.

Sprengers’ kvaliteter har været tydelige: En stærk og disciplineret forsvarsspiller, farlig i kontrafasen og iskold fra hjørnet. Senest understregede hun i weekenden niveauet i Champions League-topopgøret mod Gloria Bistrita, hvor hun scorede seks mål på syv afslutninger og var en konstant trussel.

For Sprengers har opholdet i Esbjerg været lidt af et gennembrud efter at have kæmpet for at få spilletid i sin forrige klub.

Del artiklen