MOBILVERSION

17. maj 2025

Hvor var det RØDE kort?

A`hva ...? Gav en voldsom tackling kun to minutter efter studier af tv-billeder? Mangeårig regelfortolker i Dansk Håndbold Forbund sætter gang i debatten: Bliver der uddelt for få røde og blå kort?

A`hva ...? Gav en voldsom tackling kun to minutter efter studier af tv-billeder? Mangeårig regelfortolker i Dansk Håndbold Forbund sætter gang i debatten: Bliver der uddelt for få røde og blå kort?

Denne artikel er mere end 15 dage gammel. Indholdet kan derfor være uaktuelt.

A`hva …? Gav en voldsom tackling kun to minutter efter studier af tv-billeder? Mangeårig regelfortolker i Dansk Håndbold Forbund sætter gang i debatten: Bliver der uddelt for få røde og blå kort?

Spillere i de danske og udenlandske ligaer oplever, at spillet er blevet hårdere og mere brutalt – UDEN, at dommernes skrider ind til trods for, at de har fået mulighed for at se bestemte kendelser efter ved hjælp af tv-billederne – også kaldet Video-Proof-System.

Hvor mange gange har du ikke oplevet en voldsom tackling eller et overfald, som slet ikke hører hjemme i håndboldens verden – og så beslutter dommerparret sig efter tv-kiggeri for den ”letteste” løsning: to minutters udvisning, mens den skadede spiller må modtage en længerevarende behandling af sit holds fysioterapeut – eller måske helt opgive at spille videre.

Hvad siger statistikken?

Tophåndbold indsamler data fra alle kampene og ser man på Kvindeligaens grundspil i sæson 2024/25 er der registreret 181 spillere, som har modtaget advarsel, udvisning eller diskvalifikation.

Ved nærmere eftersyn så er der blot givet tre diskvalifikationer (RØDE kort). Spillerne, som har modtaget diskvalifikation, hører ikke til de ”hårde” typer – se blot deres personlige straffe, som giver dem følgende placeringer på listen.

Nr. 24 Ida Marie Dahl, SønderjyskE: 3 advarsler, 7 udvisninger og 1 diskvalifikation i 25 kampe.
Nr. 79 Anne-Sofie Filtenborg, Skanderborg Håndbold: 2 advarsler, 3 udvisninger, 1 diskvalifikation i 25 kampe.
Nr. 181 Markéta Jerábková, Ikast Håndbold: ingen advarsler, ingen udvisninger, 1 diskvalifikation i 9 kampe.

Den spiller, som har fået flest udvisninger, kommer fra Horsens Håndbold Elite – Romee Maarschalkeweerd, der i 26 kampe har modtaget 27 udvisninger.

Team Esbjerg har naturligvis også spillere på listen – placeringer efter et system, som vi ikke kommer nærmere ind på her.

Nr. 46 Henny Reistad: 7 advarsler, 5 udvisninger i 25 kampe
Nr. 46 Mette Tranborg: 5 advarsler, 4 udvisninger i 20 kampe

Hård tackling på Reistad. Arkivfoto: Johnny Tauman.
Hård tackling på Reistad. Arkivfoto: Johnny Tauman.

Er der mange RØDE kort i Herrreligaen?

Næh, såmænd ikke! Det er i grundspillet kun givet 18 diskvalifikationer – og det fremgår ikke i oversigten om nogle er af typen – RØDT kort og efterfølgende BLÅT kort (karantæne).
Det er 207 herrespillere på listen med personlige straffe.

Flere spillere skulle give plads til flere RØDE kort

Måske har de fleste glemt, at håndbold fik udvidet antallet af spillere på de øverste rækker fra 12-16 samtidig med, at var fokus på, at det urene spil skulle straffes hårdere med ”RØDE kort”.

På bl.a. liganiveau skulle hjemmeholdet reservere to stole til diskvalificerede spillere bag hver baglinje (eller hvor der nu var plads).

Disse stole samler i dag støv – og benyttes så godt som aldrig. De er symbolet på en vision om at rense spillet, og de 16 spillere er trænernes mulighed for at supplere sit hold med alternative spillere ved diskvalifikationer.

Der må stadig ”kun” være 7 spillere på banen for hvert hold – og dermed kan der sidde ind til 18 spillere og vente på spilletid.

Fire kriterier

Dommerne skal til enhver tid beherske og håndtere fire kriterier, når de skal foretage en strafudmåling. Spillereglerne kalder det beslutningskriterier.

Ved vurderingen af, hvilken form for personlig straf, der er passende ved bestemte forseelser, anvendes følgende beslutningskriterier. Disse kriterier benyttes i kombination alt efter, hvad der er relevant i den enkelte situation:

a) Positionen, hvorfra spilleren begår forseelsen (frontalt, fra siden, bagfra)
b) Kropsdelen, som forseelsen er rettet imod (overkrop, skudarm, ben, hoved / hals / nakke)
c) Dynamikken i den ulovlige handling (intensiteten i den ulovlige kropskontakt og / eller en forseelse, hvor modspilleren er i fuldbevægelse)
d) Effekten af den ulovlige handling: – indvirkningen på krops- og boldkontrollen; – begrænsningen eller hindringen af bevægelsesfriheden; – hindringen i en fortsættelse af spillet.

Ved bedømmelsen af forseelser er den pågældende spilsituation også relevant (fx skudsituation, løb ind i et frit område, situationer med løb i høj fart).

Team Esbjerg hædret

I forbindelse med Puljekampen mod SønderjyskE fik Team Esbjerg (Kaja Kamp) overrakt en ”pokal”, der gives til den klub, der har spillet mest fair i Grundspillet 2024/25.

Kaja Kamp modtog figur som symbol. Arkivfoto: Johnny Tauman.
Kaja Kamp modtog på holdets vegne en figur som symbol på fair play-prisen. Arkivfoto: Johnny Tauman.

Artiklen er skrevet af Johnny Tauman, der var regelfortolker i Dansk Håndbold Forbund fra 2003-2011 og i Hondbóltssamband Føroya 2009-2018. I perioden fra 2003 var Johnny eliteudvikler og observatør i Håndboldligaerne.

Del artiklen