MOBILVERSION
Invitationen fra rælingen – et besøg ombord på en færøsk trawler i Esbjerg
- You want to come on ship and speak with the captain? Et møde, der begynder med gnister og svejselyd, ender med fortællinger om traditioner, forandring og længslen hjem.
- You want to come on ship and speak with the captain? Et møde, der begynder med gnister og svejselyd, ender med fortællinger om traditioner, forandring og længslen hjem.
– You want to come on ship and speak with the captain? Et møde, der begynder med gnister og svejselyd, ender med fortællinger om traditioner, forandring og længslen hjem.
Gnisterne sprang fra svejseapparaterne, da EsbjergLiv.dk’s udsendte bevægede sig langs Vikingkaj. Overalt var der aktivitet på og under dækket, og mellem værktøj, kabler og fiskegrej lå flere færøske trawlere side om side.
Pludselig lænede en af svejserne sig over rælingen og spurgte – på et lettere rustent, men meget venligt engelsk
– You want to come on ship and speak with the captain?
Invitationen blev sagt med et stort smil. Få minutter senere var turen gået op ad landgangen og ind i kabyssen på trawleren FRAM, hvor kaptajnen – nordmand af oprindelse – tog imod.
FRAM er kommet til Esbjerg for at komme i dok og få foretaget en række reparationer. Svejsningen, støjen og aktiviteten omkring skibet vidner om, at der er tale om mere end blot kosmetiske forbedringer – her arbejdes der både over og under dæk.
– Når vi er færdige her i Esbjerg, sejler vi videre til Norge for at få de sidste ting på plads, inden det igen går løs med fiskeriet, fortæller kaptajnen. Hvilke farvande og fangster det bliver, afhænger – som så meget andet i erhvervsfiskeriet – af kvoter og aftaler.
Snakken falder hurtigt på livet til søs, på forskellen mellem før og nu, og på de mange danske fiskerihavne, som gennem årene er forsvundet. Kaptajnen remser flere steder op, hvor der tidligere lå store flåder.
– Det er trist, hvor få fiskerihavne der reelt er tilbage i Danmark, siger han.
Over agterenden vajer det færøske flag, Merkið, i den kolde luft. Det hvid-rød-blå flag, der siden 1948 har været symbol på færøsk hjemmestyre, minder om, at skibene ved Vikingkaj ikke bare er arbejdspladser – men flydende forbindelser til små bygder langt ude i Nordatlanten.

Inden besøget er slut, kan kaptajnen ikke dy sig for et smil:
– Og så vil du vel gerne vide, hvad vi fisker efter? Det er pelagiske arter.
Da forklaringen tydeligvis kræver en opfølgning, uddyber han tålmodigt forskellen på pelagiske fisk og de bundlevende, demersale arter som torsk og kuller. For FRAM handler det især om stimer af makrel, sild og blåhvilling.
Snakken bevæger sig videre til lakseopdræt, grindefangst, livet i bygderne og de mange færinger, der i dag flytter mod byerne – eller ud i verden. Et møde, der begynder med gnister og svejselyd, ender med fortællinger om traditioner, forandring og længslen hjem.

Kaptajnen glæder sig til at komme hjem til jul. FRAM bliver liggende ved Vikingkaj lidt endnu – og sætter formentlig først kursen videre i det nye år.
FRAM er ikke det eneste skib fra Færøerne, der ligger til kaj i Esbjerg. Trawleren Kúrberg – bygget i 1984 på Skála Skibsværft – er stadig aktiv hjemmehørende i Tórshavn. Fangsterne, der består af torsk, kuller, sej landes normalt i Tórshavn eller andre færøske havne. Tidligere hed trawleren, der hører til de mindre, Vesturvarði og Edna. Alt efter aftaler og kvoter er der også landet fisk i Danmark / Norge.

























