Jens Hammer takker af – Tidligere FCK-mand bliver ny direktør i EfB

OBS! Denne artikel er mere end 15 dage gammel. Indholdet kan derfor være uaktuelt.

Det bliver 60-årige Allan L. Agerholm, der overtager ansvaret for driften af Esbjerg fB som ny administrerende direktør. Den nye direktør tiltræder 1. marts og afløser Jens Hammer Sørensen på posten. 

EfB’s nye direktør kommer med en solid ballast i bagagen fra hospitality-industrien, hvor han måske er bedst kendt for sine syv år som CEO i BC Hospitality Group, der blandt andet bestod af driften af Bella Center og AC Bella Sky Hotel i København. Sidenhen har Allan L. Agerholm haft sin egen virksomhed med blandt andet hoteldrift og bestyrelsesposter i porteføljen. De fodboldkyndige vil måske også kende hans navn fra næsten tre år som bestyrelsesformand i Parken Sport & Entertainment, der er virksomheden bag FC København. 

– Vi har ledt efter en erfaren, kommerciel profil, der kan hjælpe med at styrke forretningen EfB. Vi er i bestyrelsen meget tilfredse med de sportslige skridt, klubben har taget siden klubben kom på lokale hænder sidste år. Nu er vi klar til at tage næste skridt med en ny direktør, der har stor erfaring med at drive virksomheder og konkret erfaring med at udvikle den forretningsmæssige del af en fodboldklub. Vi ser meget frem til samarbejdet, siger bestyrelsesformand Flemming Enevoldsen. 

Allan L. Agerholm ser frem til at skifte bopælen i København ud med Esbjerg og til at engagere sig i både fodboldklubben og det lokale liv. 

– At få muligheden for at være med til at få Esbjerg fB tilbage på benene, var simpelthen umuligt at sige nej til. EfB er en klub, der har stolte traditioner og som på trods af de seneste års nedtur, stadig vækker genklang i hele landet. Jeg ser store muligheder i at udvikle klubben, med den fremragende lokale opbakning og de meget fine faciliteter, vi har til rådighed. Der er allerede taget gode skridt, og nu er tiden så kommet til, at vi skal rykke EfB yderligere fremad, så vi alle kan få det, vi drømmer om. Fodbold på øverste klasse med en stærkt funderet forretning, siger Allan L. Agerholm. 

Ansættelsen af Allan L. Agerholm betyder også et farvel til EfB’s direktør gennem mere end tre og et halvt år, Jens Hammer Sørensen, der stopper i klubben i begyndelsen af marts. 

– Vi skylder alle Jens Hammer Sørensen en kæmpe tak for en dedikeret og loyal indsats. Det har ikke været nemme vilkår at arbejde under. Der har været udfordringer med corona-restriktioner, et kaotisk amerikansk ejerskab og her senest har Jens Hammer Sørensen skullet drive klubben under rekonstruktionen. Alt sammen har Jens Hammer Sørensen håndteret med entusiasme, loyalitet og et fremragende humør. Og bestyrelsen og jeg personligt har haft et fremragende samarbejde med Jens. Derfor fortjener Jens også en ordentlig afsked her i EfB, siger Flemming Enevoldsen. 

– Nøgler til en fodboldklub er noget man låner, og jeg har lånt dem i den måske mest turbulente tid i EfB’s 100-årige historie. Jeg kan dog med ro i sindet sige, at jeg afleverer nøglerne tilbage med klubben i en meget bedre stand, end jeg modtog den i. Der er gode, dygtige, loyale og ekstremt hårdtarbejdende medarbejdere på alle positioner og vi har sammen reddet de værste storme af og har afleveret EfB i sikker havn – nu med danske ejere og en meget lys fremtid i sigte, siger Jens Hammer Sørensen. 

Som tidligere offentliggjort, vil EfB’s bestyrelse i samarbejde med Allan L. Agerholm igangsætte arbejdet med at finde en sportschef til klubben. 

Læs også:

EfB starter på Fyn i pokalturneringen

Denne artikel er en lettere redigeret pressemeddelelse eller anden kort artikel.

Dagens top-3

Esbjerg Streetfood Festival 2025. Foto: Fjodor Pedersen.
Folketingets Kulturudvalg overnatter på Fanø – håb om medvind til UNESCO-anerkendelse
Nicolai Kopernikus spiller en af hovedrollerne i Rejseholdet-filmen. Foto: Fjodor Pedersen.
Se billederne: Store filmdag i Esbjerg
ee9ce419-92e0-4afa-88b3-3e341be2b39e
Nye statsborgere budt velkommen med vestjyske traditioner
REJSEHOLDET
Storfilmen om Rejseholdet får eksklusiv forpremiere
De fire på kontoret i Esbjerg. Tre psykologer og en administrativ medarbejder. Privatfoto.
Vold i hjemmet eskalerer i ferien – men hjælpen er tæt på
Foto: Esbjerg Golfklub.
Tre Esbjerg-talenter udtaget til europæisk mesterskab i golf
Granly Gruppen fortsætter som hovedsponsor for Esbjerg Energy. Pressefoto.
Hovedsponsor forlænger med Esbjerg Energy
Søren Werner er ny cheftræner for EfB's kvindehold. Pressefoto.
EfB styrker kvindeholdet med ny cheftræner og hjemvendt profil
Lars Svendsen vendte i 2021 tilbage til Esbjerg for at åbne Plates. Foto: Fjodor Pedersen.
Når Lars selv går på restaurant, kigger han altid på vinkortet først
Charlotte Albrechtsen (i midten) er klar til sit sjette The Tall Ships Races og glæder sig til igen at mødes med erfarne og nye forbindelsesofficerer. Foto: Esbjerg Kommune.
Charlotte går ombord for sjette gang: Frivillig til The Tall Ships Races siden 1993
Esbjerg City Half. Pressefoto.
Deltagerrekord til Esbjerg City Half 2025
Borgere og besøgende i Ribe kan se frem til en ny, kunstnerisk belysning af Ribe Domkirke. En opgave, som skal løses med respekt for Ribes middelalderlige bykerne. Foto: Esbjerg Kommune.
Ny lyskunst skal få Ribe Domkirke til at gløde i mørket

Det sker i Esbjerg

499445819_1355655499940313_553967260758538814_n
Gundersen & Visti
Ënge hænger ikke på træerne_foto_pressemeddelelse
Enge hænger ikke på træerne af Anne C. 
499861878_1359512826221247_218994175102899309_n
Majgaard/Højersgaard duo

Anbefalet

Den gamle rugbrødsfabrik i Morsøgade er et af de spots, som Henrik List fremhæver. Foto: Fjodor Pedersen.
Mit Esbjerg - forfatter Henrik List
_DSC3500
Østerbyen og Måde er fyldt med tidslommer
Boretårnet er qua sin beliggenhed på hjørnet af Gl. Vardevej og Fanøgade vel ikke en rigtig havneknejpe, men den er det i ånden. Arkivfoto: Fjodor Pedersen.
Henne om hjørnet - i Havnebyen
  • All Posts
  • Aktuelt
  • Anbefalet
  • Butiksliv
  • Byliv
  • Esbjerg Retro
  • Forbrugerliv
  • Gastroliv
  • Guides
  • Kulturliv
  • Livsstil
  • Sportsliv
  • Studieliv
  • Ude- & Indeliv
    •   Back
    • Meninger
    • Nyheder
    • Dagens Foto
    • Debat
    •   Back
    • Debat

Torvet 21, 2 | 6700 Esbjerg | 60886633

Annonceinfo

Annoncér lokalt - det er billigere, end du tror!

Kontakt os

Har du en god historie? Kontakt redaktionen.

Vi tager ansvar for vores indhold
Medlem af
Medlem af
Medlem af

TILMELD NYHEDSBREV

Få guides og nyhedsoverblik direkte i din indbakke - helt gratis!

Ved tilmelding accepterer du vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

VIND GAVEKORT PÅ 500,-

TILMELD DIG VORES GRATIS NYHEDSBREV OG DELTAG HVER MÅNED I LODTRÆKNINGEN OM ET GAVEKORT TIL BRUG I ESBJERG!

Du kan afmelde dig med et klik, hvis du fortryder.

*Vi udsender nyhedsbrev typisk fire gange om ugen. Sidste hverdag i hver måned trækker vi en ny heldig vinder blandt alle aktive abonnenter på vores nyhedsbrev. Man bestemmer selv til hvad, man vil have et gavekort, hvis man bliver udtrukket – det skal bare være til brug i Esbjerg!