MOBILVERSION
Kasper Sjursen kan udvikle sig til sæsonens joker med sit stabile stregspil
Den 194 cm høje stregspiller hos Ribe-Esbjerg HH viser råstyrke og lover hård kamp om pladserne i ligaen.
Den 194 cm høje stregspiller hos Ribe-Esbjerg HH viser råstyrke og lover hård kamp om pladserne i ligaen.
Den 194 cm høje stregspiller hos Ribe-Esbjerg HH viser råstyrke og lover hård kamp om pladserne i ligaen.
Ribe-Esbjerg HH sagde efter sidste sæson farvel til Andreas Søgaard, der gennem årene havde udviklet sig til en af ligaens bedste stregspillere – gang på gang på månedens hold og endelig til sidst på Årets hold for anden gang.
Derfor skulle REHH på jagt efter en erstatning – og valget faldt på Kasper Sjursen, der er en lidt anden type. Hvor Andreas kunne udnytte sin hurtighed, så er der langt mere råstyrke bag Kaspers spillestil – det så vi bl.a. i træningskampen mod det svenske storhold I.K. Sävehof.
Og så siger hans data jo helt præcist, hvad vi kan vente: 194 cm høj og en vægt på 112 kg.
Torsdag sidst på eftermiddagen spiller Ribe-Esbjerg HH træningskamp mod Fredericia Håndbold på udebanen i Middelfart Sparekasse Arena, i Fredericia Idrætscenter.
Der er lagt op til et spændende opgør, hvor Ribe-Esbjerg HH får mulighed for at give mere spilletid til Jerry Tollbring, der vendte tilbage på venstre fløj mod Sävehof. Han fandt vej til netmaskerne – og nu er det så samspillet med de øvrige spillere, som skal finpudses.

EsbjergLiv.dk har aftalt en opfølgning på kampen med cheftræner Marc Uhd, som er kendt for at sige sin mening uden omsvøb – og netop den facon går godt i spænd med assistenttræner Ole Damgaard.
Begge kan dog sagtens finde smilet frem, når de under optakten gør klar til en kamp.




































