Klubmanden Ankersen klar på rollen som kulturbærer 

OBS! Denne artikel er mere end 15 dage gammel. Indholdet kan derfor være uaktuelt.

Når EfB på lørdag tager hul på forårssæsonen i Nordic Bet Ligaen, kan det blive med et uventet comeback til Jakob Ankersen, der ikke vil afvise, at en halvsæson kan blive til mere. 

Han var et af de mest markante navne i den gyldne generation, der i 2013 løftede den seneste pokal, som EfB har vundet, og i sæsonen efter havde et vildt run i Europa League under træner Niels Frederiksen. 

Pokalfinalen i Parken den majdag for snart 12 år siden, står da også som det nok største i en karriere, der også har budt på pokalsejre i både Belgien og Sverige. 

Også udtagelser til landsholdet i Morten Olsen-æraen blev det til ved flere lejligheder, men debuten kom aldrig. 

– Det irriterer mig stadigvæk, det ville jeg rigtigt gerne have haft med. Men jeg fik smagt på det hele og har siddet på bænken til nogle fede kampe. Jeg har trøjerne endnu som et minde. Og de oplevelser, det trods alt medførte, kan ingen tage fra mig, men det kunne da have været fedt, hvis jeg var kommet på banen – og især samtidigt med min bror, Peter, siger Jakob Ankersen, der dog ikke længere ligger søvnløs over den manglende landsholdsdebut. 

Der er også løbet meget vand gennem havnen siden, som vi siger her i byen. Og at det bliver til endnu et kapitel – det tredje – i EfB, er den 34-årige højrekant glad for.  

– Så kan man forhåbentligt få sagt ordentligt farvel denne gang, siger Jakob Ankersen med slet skjult hentydning til sit ophold i klubben fra sommeren 2020 og godt et år frem, hvor det sluttede brat under den tyske træner Peter Hyballa. 

Hvornår det igen bliver til et farvel er ikke noget, der tynger lige nu, hvor Ankersen efter tre indhop i opstarten først lige skal finde formen og tempoet igen. Han har trods alt været væk fra gamet i seks-syv måneder. 

Der er foreløbigt indgået en kontrakt for resten af indeværende sæson, hvor der er blevet forventningsafstemt mellem spiller, klub og træner Lars ‘Lungi’ Sørensen. 

– Jeg vil ikke på forhånd afvise noget for mit vedkommende, hvis begge parter er tilfredse med udbyttet. Jeg tror ikke, det er nogen hemmelighed, at jeg også er tiltænkt en rolle, hvor jeg skal bidrage med noget erfaring, rutine og kultur, så der er flere parametre i spil. Det må vi se på, hvis det bliver aktuelt til sommer. Og stopper rejsen der, jamen så siger vi bare ordentligt farvel denne gang og det har jeg også et behov for at få gjort, siger Jakob Ankersen, der aldrig har haft nogle alvorlige skader i løbet af karrieren og på den måde føler sig i god stand til tage endnu en tur i manegen. 

Jakob Ankersen tager endnu en tørn i blåt og hvidt. Foto: EfB.
Jakob Ankersen tager endnu en tørn i blåt og hvidt. Foto: EfB.

 

Støvlerne blev ellers lagt på hylden i efteråret, da der ikke var dukket et tilbud fra en attraktiv arbejdsgiver op i kørselsafstand fra Esbjerg, hvortil familien flyttede tilbage samtidigt med skiftet fra Randers til Horsens, der ligger i pendlerafstand, i sommeren 2023. 

– Det passede så fint med, at vores ældste skulle begynde i skole, så selvom det ikke stod skrevet i stjernerne, at vi nødvendigvis skulle tilbage til Esbjerg, så var det bare den bedste løsning, der giver noget ro på bagsmækken og noget stabilitet, når man har sit netværk og både min og min kones familie tæt på, siger Ankersen og afslører, at der var dialog mellem ham og EfB allerede inden sæsonstarten i sommers.

– Men timingen var der ikke, og det var jeg helt afklaret med. Det var jeg også, da jeg senere meldte ud, at jeg havde stoppet karrieren. At jeg så ikke har fundet på noget andet at lave i mellemtiden, var jo bare held i uheld, og da EfB henvendte sig igen, jamen så havde jeg ingen betænkeligheder ved at hoppe med på toget, siger Jakob Ankersen.

– Det er rart at være i gang igen og tilbage til noget, man kender til, konstaterer han, selvom han så småt har været i gang med at sondere terrænet i forhold til et liv efter fodbolden. 

– Jeg har ikke lagt mig fast på nogen speciel vej, jeg vil gå, men jeg har været på nogle virksomhedsbesøg og har erhvervet mig noget erfaring om livet udenfor fodboldbanen, så jeg føler mig bedre rustet, når det en dag er endegyldigt slut med fodbolden. Men lige nu gælder det bare om at give den fuld smadder igen, og så er det andet lagt på hylden i mellemtiden, siger Jakob Ankersen, som har en HG-eksamen fra handelsskolen i bagagen. 

Jakob Ankersen-trøje fra 2020. Arkivfoto.
Jakob Ankersen-trøje fra 2020. Arkivfoto.

 

Han skrev sin første kontrakt med EfB som 20-årig, spillede fem sæsoner og tog herefter til IFK Göteborg i Sverige og Zulte Waregem i Belgien. Herefter gik turen hjem til Danmark og AGF, hvor det blev til tre sæsoner. I sommeren 2020 rykkede EfB ned, men alle forventede hurtig oprykning – også Jakob Ankersen, der samtidigt vendte hjem til klubben. Sådan skulle det dog langt fra gå, og da der i 2021 kom nye udenlandske ejere med Paul Conway i spidsen og en vis føromtalt tysker i trænersædet, blev Ankersen hurtigt “degraderet” og måtte ikke træne med førsteholdet. 

Spillerforeningen (fodboldspillernes fagforening) anlagde i 2021 en principiel arbejdsretlig sag imod EfB, (som fortsat ikke er afsluttet i dag), på baggrund af behandlingen af blandt andre Jakob Ankersen. Men sporene fra dengang skræmmer på ingen måde i dag: 

– De personer fra dengang er ikke i klubben længere. Jeg stod midt i orkanens øje, og det var ikke sjovt, da det stod på, men nu er jeg tilbage og de mennesker er væk. Den tid vil altid være en del af EfB’s historie, men det er gudskelov dét, det er, nemlig historie, siger Ankersen, der ved afskeden i 2021 måtte underskrive en tavshedsklausul, der løb i tre år, for at få sin kontrakt ophævet med klubben. 

– Men jeg ser ingen grund til at kaste brænde på et bål, der ikke er der. Klubben er et andet sted nu og nu ser vi fremad. Der er ingen grund til at vade mere i det eller rippe op i noget nu, hvor der heldigvis er kommet ro på de indre linjer, og det handler om at få skabt stabilitet og lagt et fundament for fremtiden, siger Jakob Ankersen, der ser frem til sæsonstarten på hjemmebane mod Kolding på lørdag. 

Der er sket forholdsvis stor udskiftning i truppen, så det er svært at spå om, hvad man kan forvente af foråret. 

– Vi tager det som det kommer. Der er ingen forventninger om, at vi skal rykke op. Skulle det lykkeligvis ende med, at vi spiller med om de sjove placeringer, så tager vi det med og gør vores bedste, for vi ved godt, at byen hungrer efter, at EfB rykker op i Superligaen igen. Men mange forstår heldigvis, at det først og fremmest handler om at få fundamentet lagt ordentligt, slutter Ankersen. 

- En uventet mulighed tilbage i fodboldens verden, i min klub, EfB, omgivet af de rette mennesker, med en ung sulten trup. At være spontan og omstillingsparat og jagte det, mange troede, inklusiv mig selv, for at være et overstået kapitel. Jeg ser frem til udfordringerne og det hårde arbejde, som det kommer til at kræve for at komme tilbage, skrev Jakob Ankersen selv på sine sociale profiler i forbindelse med nyheden om comebacket tidligere på måneden. Foto: EfB.
– En uventet mulighed for at komme tilbage i fodboldens verden, i min klub, EfB, omgivet af de rette mennesker, med en ung, sulten trup. At være spontan og omstillingsparat og jagte det, mange troede, inklusiv mig selv, for at være et overstået kapitel. Jeg ser frem til udfordringerne og det hårde arbejde, som det kommer til at kræve for at komme tilbage, skrev Jakob Ankersen selv på sine sociale profiler i forbindelse med nyheden om comebacket tidligere på måneden. Foto: EfB.

Læs også:

Norsk landsholdsbobler klar til nyt job i Team Esbjerg

Ansvarshavende redaktør, EsbjergLiv.dk

Dagens top-3

Sønderisvej er nu omlagt, så den kører gennem nordsiden af rundkørslen. Foto: Johnny Tauman.
Trafiklys og tålmodighed: Arbejdet med ny rundkørsel i Sønderris trækker ud
Team Esbjergs Kathrine Heindahl delte ud af sine personlige erfaringer. Privatfoto.
Trænere blev klogere på menstruation: Esbjerg går forrest i vigtig debat
Team Esbjerg i moderat jubel efter sejren. Foto: Johnny Tauman.
Team Esbjerg vandt igen stort
Mette With Hagensen er formandskandidat til Regionsrådet for Socialdemokratiet, liste A. PR-foto.
Regionen skal afhjælpe mistrivsel blandt børn og unge nu
Børn træder ind i vikingernes verden på Museet Ribes Vikinger. I det nye oplevelsesunivers Riberødder kan man lege sig gennem livet i Danmarks ældste by. PR-foto: Museum Vest.
Millionstøtte til nyt vikingeunivers for børn i Ribe
Der blev kæmpet om hver eneste bold i RIbe Fritidscenter. Foto: Marc Andersen.
Ribe-Esbjerg HH kørte Grindsted over i sikker sejr
Verdens bedste Henny forsøger med et loop fra distancen
Bundholdet er vågnet – Team Esbjerg går ind til CL-opgør med respekt og selvtillid
Status efter ti spillerunder. Collage/Foto: Johnny Tauman.
Fire point på spil – nu skal Ribe-Esbjerg HH rejse sig
Den smukke belysning og rummets klang tiltrækker topmusikere. Foto: Johnny Tauman.
Sædden Kirkes helt specielle kirkerum tiltrækker kendte musikere
Fra de nye værelser i Kaktustårnet kan gæsterne se ud over byens skyline og havn. PR-foto.
A Place To Hotel har udvidet med 97 nye værelser
Bogfernisering på Vitaskolen. Foto: Esbjerg Kommune.
Nye bøger – valgt af eleverne selv – skal give læselyst i Esbjergs folkeskoler
Rasmus Rasmussen (S), Dino Selimovic (K), Hans Erik Andersen (V) og Tobias Wittendorf (RV) stiller op til debat med Michael Schøtt på Jerne Kro. Pressefotos.
Alle mand af huse: Gratis flæsk, valgdebat og sjov på Jerne Kro

Det sker i Esbjerg

_DSC2807
EfB - Kolding IF
PAJS8648
Gadens Museum: Peter Birk
Fodboldkamp på Blue Water Arena, 2023. Foto: Torben Meyer, Esbjerg Kommune.
EfB - AAB

Anbefalet

1990 (cirka): Kælder, Hotel Scandic, Henrik Flindt. Foto: Morten Knak.
Skudt i Esbjerg: 50 år på et bræt - en skateboardkrønike fra Esbjerg
20250926_184601
I spændingsfeltet mellem den hvide mand bag de hvide søjler og de unge, farverige kvinder
Henrik foran Club 34 i Istedgade i København for ti år siden. Privatfoto.
Altanfinter, Instagram-lækkerhed og Udkantsdanmark midt i København
  • All Posts
  • Aktuelt
  • Anbefalet
  • Butiksliv
  • Byliv
  • Esbjerg Retro
  • Forbrugerliv
  • Gastroliv
  • Guides
  • Kulturliv
  • Livsstil
  • Politisk annonce
  • Sportsliv
  • Studieliv
  • Ude- & Indeliv
    •   Back
    • Meninger
    • Nyheder
    • Dagens Foto
    • Debat
    •   Back
    • Debat

Torvet 21, 2 | 6700 Esbjerg | 60886633

Annonceinfo

Annoncér lokalt - det er billigere, end du tror!

Kontakt os

Har du en god historie? Kontakt redaktionen.

Vi tager ansvar for vores indhold
Medlem af
Medlem af
Medlem af

TILMELD NYHEDSBREV

Få guides og nyhedsoverblik direkte i din indbakke - helt gratis!

Ved tilmelding accepterer du vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

VIND GAVEKORT PÅ 500,-

TILMELD DIG VORES GRATIS NYHEDSBREV OG DELTAG HVER MÅNED I LODTRÆKNINGEN OM ET GAVEKORT TIL BRUG I ESBJERG!

Du kan afmelde dig med et klik, hvis du fortryder.

*Vi udsender nyhedsbrev typisk fire gange om ugen. Sidste hverdag i hver måned trækker vi en ny heldig vinder blandt alle aktive abonnenter på vores nyhedsbrev. Man bestemmer selv til hvad, man vil have et gavekort, hvis man bliver udtrukket – det skal bare være til brug i Esbjerg!