MOBILVERSION

22. december 2025

Købmand deler juleglæde ud for femte år i træk

Igen i år er hjælpen fra Spar i Skolegade gået til 50 familier, som er tilknyttet Esbjerg Kommunes fritidspasordning Aktiv Fritid.

Igen i år er hjælpen fra Spar i Skolegade gået til 50 familier, som er tilknyttet Esbjerg Kommunes fritidspasordning Aktiv Fritid.

Denne artikel er mere end 15 dage gammel. Indholdet kan derfor være uaktuelt.

Igen i år er hjælpen fra Spar i Skolegade gået til 50 familier, som er tilknyttet Esbjerg Kommunes fritidspasordning Aktiv Fritid.

For femte år i træk har den lokale SPAR-butik i Skolegade i Esbjerg doneret julehjælp til familier, der har ekstra brug for en håndsrækning op til jul. Igen i år er hjælpen gået til 50 familier, som er tilknyttet Esbjerg Kommunes fritidspasordning Aktiv Fritid.

Familierne er udvalgt af fritidskonsulenterne i Aktiv Fritid, som i løbet af året har haft tæt kontakt med dem i forbindelse med børnenes deltagelse i fritidsaktiviteter.

– Familierne er alle nogen, vi har mødt gennem vores arbejde med at hjælpe børn i gang med fritidsaktiviteter. De er derfor nøje udvalgte, og vi ved, at hjælpen rammer på et meget tørt sted, fortæller fritidskonsulent Claus Møller Hansen.

Kollegaen Karin Hansen-Schwartz peger på, at det også følelsesmæssigt gør indtryk at stå for uddelingen.

– Det er meget rørende at ringe rundt til familierne for at fortælle, at de har fået julehjælpen, siger hun.

  • Elever fra UngEsbjerg, fritidskonsulenter fra Aktiv Fritid og medarbejdere fra SPAR i Skolegade var samlet, da årets julehjælp til 50 trængte familier blev afhentet. For femte år i træk donerer den lokale SPAR-butik julehjælp til familier i Esbjerg. Foto: Privat.
  • Julehjælp i praksis: SPAR i Skolegade, UngEsbjerg og Aktiv Fritid gik sammen om at sprede juleglæde til 50 esbjergensiske familier. Foto: Privat.

Lokal købmand og fond bag hjælpen

Julehjælpen er muliggjort med støtte fra KFI-fonden, og den lokale SPAR-købmand glæder sig over igen at kunne være med til at gøre en forskel.

– Jeg synes, det er fantastisk at kunne hjælpe så mange familier i denne tid. Vi er glade for, at KFI-fonden igen i år giver os mulighed for at sprede juleglæde lokalt, siger købmand Peter Junge fra SPAR Skolegade.

Hver familie modtager poser med kolonialvarer og julegodter til en samlet værdi af 600 kroner.

Elever hjalp med at hente julehjælpen

I år fik uddelingen også ekstra hænder. En af UngEsbjergs 10. klasser samt deres lærere hjalp med at hente de mange poser julehjælp hos SPAR i Skolegade.

Det passede perfekt ind i klassens undervisning, hvor december-temaet har været “at glæde andre” – og her fik eleverne lov til at omsætte ord til handling.

Giver børn adgang til fællesskaber

Aktiv Fritid er Esbjerg Kommunes fritidspasordning og hjælper hvert år 250–300 børn i udsatte positioner med at få adgang til fritidsliv på lige fod med deres jævnaldrende.

Ordningen, som har eksisteret siden 2011, tilbyder både vejledning, støtte til kontingent og udstyr samt mulighed for fritidsguide.

Med årets julehjælp er endnu et kapitel føjet til en lokal juletradition, hvor erhvervsliv, kommune og unge sammen er med til at sikre, at julen også bliver lidt lysere for familier, der ellers kunne have haft svært ved at få den til at hænge sammen.

Del artiklen