MOBILVERSION
Kommer færingen Teis på banen mod mægtige Bjerringbro-Silkeborg?
Ribe-Esbjerg HH har fået en færing på holdet, men han har endnu ikke fået debut. Måske sker det imod BSH, hvor der er gratis entre i Blue Water Dokken.
Ribe-Esbjerg HH har fået en færing på holdet, men han har endnu ikke fået debut. Måske sker det imod BSH, hvor der er gratis entre i Blue Water Dokken.
Ribe-Esbjerg HH har fået en færing på holdet, men han har endnu ikke fået debut. Måske sker det imod BSH, hvor der er gratis entre i Blue Water Dokken.
Teis Horn Rasmussen har spillet håndbold det meste af sit liv i Høllin á Hálsi i Tórshavn, der i dag fremstår som en moderne sportshal med plads til omkring 2.000 tilskuere.
– Jeg startede faktisk med minihåndbold, og siden har jeg i min klub Neistin udviklet mine håndboldmæssige færdigheder.
Håndbolden fylder meget på Færøerne, hvor hver bygd har sin egen idrætshal som samlingspunkt for håndboldentusiaster – og mange foreninger har både ungdomshold og herre-damehold i de færøske ligaer.
Da EsbjergLiv.dk mødte Teis før tirsdagens træning, nævnte jeg som tidligere regelfortolker på Færøerne en række klubber: H71, Kyndil, VIF fra Vestmanna og VB Håndbold fra Suduroy i håb om at ramme den forening, hvor Teis startede sin håndboldkarriere.
– Du glemte lige Neistin, lød det med et stort smil.

Teis kommer fra netop fra Tórshavn-klubben, Neistin, der satser på talentudvikling og har skabt flere landsholdsspillere.
Teis har i en årrække været en fast del af det færøske landshold, hvor mange måske husker den uafgjorte kamp mellem Norge og Færøerne ved EM 2024. Her scorede Teis fem mål.
Torsdag aften kan hjemmepublikummet i Blue Water Dokken måske se Teis få debut i kampen mod Bjerringbro-Silkeborg Håndbold.
– Teis er på kamprapporten, lyder det med et smil fra cheftræner Marc Uhd, der dog ikke vil love spilletid til den nyankomne forstærkning af truppen.
Det bliver en vanskelig kamp, når der fløjtes op kl. 18.30 til en forhåbentlig fyldt hal. Der er gratis entre, så mon ikke mange møder frem for at støtte Ribe-Esbjerg HH, der gennem sæsoner har haft nogle gode oplevelser i kampene mod netop BSH.
Hjemmeholdet skal forsøge at få point på kontoen efter to nederlag til henholdsvis SønderjyskE Herrehåndbold i Blue Water Dokken med og udekampen mod Mors-Thy Håndbold.
Bjerringbro-Silkeborg Håndbold kommer med STOR selvtillid efter kæmpesejre i de første kampe.
Således vandt holdet med ti mål ude over Fredericia Håndbold: 28-38 og herpå hjemme over HØJ Elite Herrer: 34-25.
EsbjergLiv.dk tror på en lige kamp, hvor dagsformen kan give point.




































