Kommunen vil have endnu mere street art – vil du?

OBS! Denne artikel er mere end 15 dage gammel. Indholdet kan derfor være uaktuelt.

Der er kommet flere farver i gadebilledet i Esbjerg de seneste par år. Nu vil Esbjerg Kommune gøre det lettere for private, der ønsker at smukkesere deres hus med gadekunst.

I efteråret kunne vi fortælle historien om Eva Merz og Ralph Quitzau, der bor på hver sin etage i et dobbelthus i det centrale Esbjerg og havde fået den lokale kunstner Henrik Constantin til at udføre et vægmaleri på 1,60 x 1,80 meter.

Det blev fejret med en spontan gadefest, og maleriet fik mange til at gøre holdt og gå på oplevelse i kunstværket.

LÆS OGSÅ: Kunstværk ferniseret til hyggelig og spontan gadefest

– Jeg håber da personligt, at det kan inspirere andre husejere til at gøre det samme, så det bliver mere spændende at gå rundt i de små gader. Det er jo oppe i tiden med street-art og gadekunst, og lad os endeligt få noget mere af den slags, sagde Eva Merz dengang til EsbjergLiv.dk.

Flere private huse med gadekunst
Med en ny handleplan og bedre rådgivning til bygningsejere om udsmykning af facader og gavle, håber man hos Esbjerg Kommune på, at endnu flere private vil udsmykke egne bygninger med kunst.

Derfor har man gjort det lettere at komme i gang med processen i håb om, at det kan få flere af byens indbyggere til at bidrage til den samlede andel af gademalerier i bybilledet, som kan supplere de efterhånden mange kommunalt finansierede værker.

– Både i 2023 og 2024 er der er dukket flot, ny kunst op i byrummene, og det er populært at opleve den ekstra dimension, som street art tilfører en bygning og et område. Samtidig er der fokus på at styrke Esbjergs identitet som en oplevelses- og kulturby, og det kan vi bl.a. støtte op om ved at gøre det nemmere at skabe oplevelser, og her er det i form af udsmykninger af bygninger, udtaler Henning Ravn (V), formand for Plan- & Byudviklingsudvalget i en pressemeddelelse.

Lige præcis det emne blev taget op af EsbjergLiv.dk for nyligt i Chefredaktørens nytårshilsen.

Tjek reglerne
Når man begynder at overveje, om en gavl eller facade skal dekoreres, er det en god ide at starte processen med at tjekke, hvad der egentlig kan lade sig gøre.

Hvis en ejendom er omfattet af en lokalplan, der regulerer udvendige facader, kan det kræve en tilladelse eller en dispensation at dekorere bygningen. Bygningens bevaringsværdi kan også spille en rolle, og derfor er det en god idé at undersøge, om det gør sig gældende for netop den ejendom, man har i tankerne.

For at hjælpe interesserede godt i gang har Esbjerg Kommune samlet alle relevante oplysninger på esbjerg.dk.

Her kan man selv undersøge lokalplaner, tjekke om en bygning er bevaringsværdig og få vejledning om ansøgningsprocessen. Er der brug for yderligere hjælp, kan man også kontakte kommunens afdeling for Byggeri. Se mere på siden her: Kunst på facaden.

At det kan være en god idé at sætte sig ind i tingene, inden man påbegynder et projekt, er tilfældet Kaktus Pub i Hjerting et eksempel på, der tjener til skræk og advarsel. Her endte det med, at det meget omfattende gavlmaleri – også udført af føromtalte Henrik Constantin – måtte overmales igen.

Mere street art på vej
Men med den netop vedtagne handleplan for street art er det overordnede håb, at flere kunstnere bruge byen som deres lærred. Planen, som både Plan- & Byudviklingsudvalget og Kultur- & Fritidsudvalget har bakket op om, sætter kunstformen i centrum for at styrke byens rum, skabe identitet og understøtte lokale fællesskaber. Men man skal altså lige huske at tjekke reglerne, inden man går i gang.

I pressemeddelelsen fra kommunen, der fortæller om den nye handleplan, lyder det endvidere:

Handleplanen præsenterer en række initiativer, der skal få street art til at blomstre. Street artens spontanitet og dynamik skal bevares, men samtidig støttes gennem strategiske tiltag fx byrumseksperimenter og undervisning af unge talenter. For at sikre høj kunstnerisk kvalitet og en klar retning foreslår handleplanen også at etablere en faglig referencegruppe.

– Vi vil skabe levende byrum, hvor borgerne aktivt kan præge deres omgivelser og samtidig styrke fællesskabet. Street art er ikke bare pynt – de seneste eksempler i Bramming og Esbjerg viser, at det gør byrummene mere dynamiske, inspirerende og inviterende, forklarer Jakob Lose (V), formand for Kultur- & Fritidsudvalget.

Den serbiske kunstner Wuper Kec skabte i sommer et markant værk i Jyllandsgade.
Den serbiske kunstner Wuper Kec skabte i sommer et markant værk i Jyllandsgade.

Få inspiration fra Esbjergs street art-rute
Esbjergs nye street art-rute byder på en gåtur rundt til nogle af de seneste værker i gadebilledet. Fem imponerende gavlmalerier og et spændende bonusværk kan opleves langs den 1,4 kilometer lange street art-rute. Kunstnerne har ladet sig inspirere af Esbjergs maritime historie, områdets natur og personlige erindringer, der tilsammen skaber en unik fortælling om byen.

Læs mere om street art-ruten her: Street art i Esbjerg.

LÆS OGSÅ: Gadekunst blev ferniseret – se billederne

Læs også:

Storfilmen om Rejseholdet får eksklusiv forpremiere

Ansvarshavende redaktør, EsbjergLiv.dk

Dagens top-3

REJSEHOLDET
Storfilmen om Rejseholdet får eksklusiv forpremiere
De fire på kontoret i Esbjerg. Tre psykologer og en administrativ medarbejder. Privatfoto.
Vold i hjemmet eskalerer i ferien – men hjælpen er tæt på
Nicolai Kopernikus spiller en af hovedrollerne i Rejseholdet-filmen. Foto: Fjodor Pedersen.
Se billederne: Store filmdag i Esbjerg
Lars Svendsen vendte i 2021 tilbage til Esbjerg for at åbne Plates. Foto: Fjodor Pedersen.
Når Lars selv går på restaurant, kigger han altid på vinkortet først
Charlotte Albrechtsen (i midten) er klar til sit sjette The Tall Ships Races og glæder sig til igen at mødes med erfarne og nye forbindelsesofficerer. Foto: Esbjerg Kommune.
Charlotte går ombord for sjette gang: Frivillig til The Tall Ships Races siden 1993
Gadens Burger. Foto: Line Tausen.
Pattegris, pizza og tacos: Suset er også en gastro-festival
Populær vippebænk ødelagt i Kongensgade: - Det er virkelig ærgerligt og trist. Foto: Esbjerg City.
Populær vippebænk ødelagt i Kongensgade: - Det er virkelig ærgerligt og trist
Esbjerg Festuge 2025. Foto: Peter Langwithz Smith.
Restauratør: Flere bør bidrage til Esbjerg Festuge
Esbjerg City Half. Pressefoto.
Deltagerrekord til Esbjerg City Half 2025
Borgere og besøgende i Ribe kan se frem til en ny, kunstnerisk belysning af Ribe Domkirke. En opgave, som skal løses med respekt for Ribes middelalderlige bykerne. Foto: Esbjerg Kommune.
Ny lyskunst skal få Ribe Domkirke til at gløde i mørket
Arkitekt Helene Plet og Even Ramsland, direktør for Recovery Bulls. Pressefoto.
“Oasen” i Esbjerg er fuldt finansieret
ATK på Tjæreborgvej har længe været ude af drift. Foto: Johnny Tauman.
Stærekasse blev smadret - nu er den snart i drift igen

Det sker i Esbjerg

499445819_1355655499940313_553967260758538814_n
Gundersen & Visti
Ënge hænger ikke på træerne_foto_pressemeddelelse
Enge hænger ikke på træerne af Anne C. 
489356512_1317521040420426_2246526565429841416_n
Nick Morgan - solo

Anbefalet

Den gamle rugbrødsfabrik i Morsøgade er et af de spots, som Henrik List fremhæver. Foto: Fjodor Pedersen.
Mit Esbjerg - forfatter Henrik List
_DSC3500
Østerbyen og Måde er fyldt med tidslommer
Boretårnet er qua sin beliggenhed på hjørnet af Gl. Vardevej og Fanøgade vel ikke en rigtig havneknejpe, men den er det i ånden. Arkivfoto: Fjodor Pedersen.
Henne om hjørnet - i Havnebyen
  • All Posts
  • Aktuelt
  • Anbefalet
  • Butiksliv
  • Byliv
  • Esbjerg Retro
  • Forbrugerliv
  • Gastroliv
  • Guides
  • Kulturliv
  • Livsstil
  • Sportsliv
  • Studieliv
  • Ude- & Indeliv
    •   Back
    • Meninger
    • Nyheder
    • Dagens Foto
    • Debat
    •   Back
    • Debat

Torvet 21, 2 | 6700 Esbjerg | 60886633

Annonceinfo

Annoncér lokalt - det er billigere, end du tror!

Kontakt os

Har du en god historie? Kontakt redaktionen.

Vi tager ansvar for vores indhold
Medlem af
Medlem af
Medlem af

TILMELD NYHEDSBREV

Få guides og nyhedsoverblik direkte i din indbakke - helt gratis!

Ved tilmelding accepterer du vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

VIND GAVEKORT PÅ 500,-

TILMELD DIG VORES GRATIS NYHEDSBREV OG DELTAG HVER MÅNED I LODTRÆKNINGEN OM ET GAVEKORT TIL BRUG I ESBJERG!

Du kan afmelde dig med et klik, hvis du fortryder.

*Vi udsender nyhedsbrev typisk fire gange om ugen. Sidste hverdag i hver måned trækker vi en ny heldig vinder blandt alle aktive abonnenter på vores nyhedsbrev. Man bestemmer selv til hvad, man vil have et gavekort, hvis man bliver udtrukket – det skal bare være til brug i Esbjerg!