MOBILVERSION
Kun ti uger efter: Nyt havneprojekt i Esbjerg vrimler allerede med liv
Kun ti uger efter udlægningen vrimler Esbjerg Havns nye kystsikring allerede med liv. Projektet kan få betydning for fremtidens havneudvidelser.
Kun ti uger efter udlægningen vrimler Esbjerg Havns nye kystsikring allerede med liv. Projektet kan få betydning for fremtidens havneudvidelser.
Der skulle egentlig bygges en stærkere kystsikring. Men allerede få uger efter de første specialudviklede betonenheder blev lagt ud ved Nordsøkaj i Esbjerg Havn, er de også blevet hjem for et overraskende rigt liv under havoverfladen.
Efter blot ti uger har forskere registreret tæt algevækst, rurer og strandkrabber på de seks såkaldte Coastalock-enheder, som indgår i et pilotprojekt mellem Esbjerg Havn og virksomheden ECOncrete.
Sammenlignet med de granitsten, der har ligget i havnen i årevis, viser de nye konstruktioner allerede tegn på større biodiversitet.
Designet til livet under vand
Enhederne er udviklet med en særlig betonblanding og en overflade fyldt med hulrum, kanaler og små bassiner, hvor planter og dyr kan finde skjul.
De første undersøgelser viser, at organismerne hurtigt har taget de nye levesteder i brug.
– For Esbjerg Havn er kystsikring først og fremmest en del af den nødvendige udvikling af havnens infrastruktur. Derfor er det positivt, at vi samtidig kan undersøge, hvordan nye løsninger kan bidrage til bedre betingelser for livet under havoverfladen. De første observationer er lovende, siger havnedirektør Dennis Jul Pedersen i en pressemeddelelse.
Kan få betydning for fremtidens havn
Pilotprojektet omfatter foreløbig seks enheder, men planen er, at teknologien på sigt skal indgå i flere hundrede elementer som en del af havnens fremtidige udbygning.
Samtidig genanvendes materiale fra havnens uddybning direkte i betonblandingen, så projektet også undersøger mulighederne for at genbruge overskudsmaterialer fra havnedriften.
Den biologiske udvikling bliver fulgt gennem et flerårigt monitoreringsprogram.
Ifølge ECOncretes direktør, marinebiologen Dr. Ido Sella, er det især bemærkelsesværdigt, at vigtige indikatorarter allerede har fundet vej til de nye konstruktioner.
– Det er stadig tidligt i forløbet, men når vi allerede efter få uger ser blandt andet strandkrabber og bestemte sneglearter kolonisere konstruktionerne, tyder det på, at de giver bedre levesteder end de stenoverflader, de ligger imellem, siger han.
Mere end bare beton
Projektet handler ikke alene om at beskytte havnen mod bølger og erosion. Ambitionen er også at undersøge, om fremtidens havneanlæg kan fungere som kunstige levesteder for dyr og planter, uden at gå på kompromis med holdbarheden.
Hvis resultaterne holder over de kommende år, kan erfaringerne fra Esbjerg få betydning for fremtidige havne- og kystsikringsprojekter både i Danmark og internationalt.






































