MOBILVERSION

23. maj 2026

Kvinde fra Esbjerg overvejede at droppe stamkiosken – så vandt hun en million kroner

Hun overvejede at droppe stamkiosken efter år uden de store gevinster. Så vandt en kvinde fra Esbjerg pludselig 1.000.000 kroner i Lotto.

Hun overvejede at droppe stamkiosken efter år uden de store gevinster. Så vandt en kvinde fra Esbjerg pludselig 1.000.000 kroner i Lotto.

Denne artikel er mere end 15 dage gammel. Indholdet kan derfor være uaktuelt.

Efter årtier med de samme Lotto-kuponer og den samme stamkiosk var en kvinde fra Esbjerg begyndt at tvivle på heldet. Men så tog hun kuponen med på weekendtur til Sønderjylland – og pludselig ændrede alt sig.

Kvinden og hendes mand var på ophold i Gråsten, hvor planen egentlig bare var at forny Lotto-kuponen et andet sted end normalt.

– Vi var på et weekendophold i Gråsten, og jeg havde taget min kupon med, for som jeg sagde: Så kan vi forny den i Sønderborg, for jeg vinder aldrig, hvor jeg plejer at købe den, fortæller kvinden til Danske Spil.

Parret cyklede til Sønderborg og fandt en Føtex, hvor kuponen skulle fornyes. Kvinden vidste allerede, at der var en mindre gevinst på 70 kroner – men ved kassen fik hun besked om, at gevinsten var noget større.

– Jeg havde faktisk allerede læst i avisen, at de manglede en Lotto-vinder fra min kiosk (hjemme i Esbjerg, red.), men jeg tænkte da ikke, at det kunne være mig! Hvis det bare var 50.000, så ville jeg være lykkelig, fortæller hun.

Udenfor butikken satte ægteparret sig på en bænk, hvor hun loggede ind på Danske Spils app.

– Og så gik der et splitsekund, og så stod der: “Tillykke, du har vundet 1.000.000 kroner!”. Og så var cykelturen tilbage til Gråsten pludselig noget kortere. Der var ligesom ikke så meget modvind mere, siger hun med et grin.

Milliongevinsten er allerede blevet omsat til blandt andet en ny bil og nye rullegardiner i hele huset. Men én ting ændrer sig ikke:

– Ja! Nu bliver jeg og støtter den lokale kiosk. De er også meget søde dernede.

Del artiklen