Lørdag eftermiddag kan Ribe-Esbjerg HH tage mindst et skridt op i tabellen ved på udebane at besejre TMS Ringsted, der trænes af den kommende REHH-træner Marc Uhd.
Det er centralt, at cheftræner Jesper Holm mentalt har fået forberedt skytterne på, at de står over for en opgave, som kan vindes, men også tabes!
TMS Ringsted har nemlig med succes givet masser af spilletid til den 190 centimeter høje Andreas Haagen, der trods sin unge alder (23 år) indtager 15. pladsen på målvogterlisten – foran både Ágúst Björgvinsson og Niklas Kraft.
Vinder Ribe-Esbjerg HH kan andre resultater, betyde, at der bliver rykket lidt rundt i bunden af rækken, som ser således ud efter 5. runde.
nr. 9 SønderjyskE Herrehåndbold 4 point
nr. 10 SAH Skanderborg AGF 4 point
nr. 11 Skjern Håndbold 3 point
nr. 12 TMS Ringsted 3 point
nr. 13 Ribe-Esbjerg HH 2 point
nr. 14 Grindsted GIF 0 point
Sjette spillerunde byder på følgende interessante opgør for bundholdene:
TMS Ringsted – Esbjerg-Ribe HH
Mors-Thy Håndbold – SønderjyskE
SAH Skanderborg – Skjern Håndbold
Et forsigtigt gæt på resultatet: uafgjort (29-29). Begge hold har tabt til Nordsjælland Håndbold i denne sæson.

Del eller print:
- Click to share on Facebook (Opens in new window) Facebook
- Click to share on LinkedIn (Opens in new window) LinkedIn
- Click to share on X (Opens in new window) X
- Click to share on Threads (Opens in new window) Threads
- Click to email a link to a friend (Opens in new window) Email
- Click to print (Opens in new window) Print

