MOBILVERSION

10. november 2025

Mo’s Aften på Blue Water Arena

Muamer "Mo" Brajanac stjal rampelyset og blev hattrick-helt, da EfB igen sejrede over Middelfart BK.

Muamer "Mo" Brajanac stjal rampelyset og blev hattrick-helt, da EfB igen sejrede over Middelfart BK.

Denne artikel er mere end 15 dage gammel. Indholdet kan derfor være uaktuelt.

Muamer “Mo” Brajanac stjal rampelyset og blev hattrick-helt, da EfB igen sejrede over Middelfart BK.

Esbjerg fB vandt mandag aften 4–2 over Middelfart BK i Betinia Ligaen, hvor Muamer “Mo” Brajanac stjal showet med et hattrick.

De 2.300 tilskuere fik både dramatik og mål, men sejren kom aldrig for alvor i fare efter en stærk esbjergensisk indsats.

EfB kom dog skævt fra start. Allerede efter fem minutter udnyttede Kanga Akalé en mislykket offsidefælde og bragte gæsterne foran 0–1. Akalé var tæt på at fordoble føringen kort efter, men derfra tiltog EfB dominansen.

Efter 14 minutter slog Andreas Lausen et præcist hjørnespark, som Patrick Tjørnelund headede i mål til 1–1. Forsvarsspillerens første mål i EfB-trøjen. Tempoet blev skruet op, og midt i første halvleg trak Brajanac sig fri på kanten af feltet og placerede bolden til 2–1.

En time inde i opgøret blev Brajanac nedlagt i feltet af Mads Greve, og “Mo” omsatte selv straffesparket til 3–1. Kort efter skabte Lucas Jensen spænding med en flot reducering fra distancen til 3–2, men jubelen i udebanehjørnet blev hurtigt afløst af et nyt EfB-jubelbrøl.

En hånd på bolden i Middelfart-feltet gav endnu et straffespark, som Brajanac igen sikkert sendte i netmaskerne til 4–2 efter 67 minutter.

EfB skabte flere store muligheder i slutfasen til både Brajanac, Jakob Ankersen og Mikail Maden, men uden yderligere scoringer. En fortjent hjemmesejr var dermed i hus på en aften, hvor Mortensaften med rette kunne omdøbes til Mo’s Aften.

Sommerliv 2026
Del artiklen