MOBILVERSION

9. september 2025

Myten er aflivet: Heller ingen tyskertunnel her

Den sejlivede Esbjerg-myte om en hemmelig tunnel fra besættelsestiden midt i Esbjerg kan nu definitivt begraves.

Den sejlivede Esbjerg-myte om en hemmelig tunnel fra besættelsestiden midt i Esbjerg kan nu definitivt begraves.

Denne artikel er mere end 15 dage gammel. Indholdet kan derfor være uaktuelt.

Den sejlivede Esbjerg-myte om en hemmelig tunnel fra besættelsestiden midt i Esbjerg kan nu definitivt begraves.

Som vi fortalte om for nyligt, fulgte flere lokale foreninger med interesse i besættelsestiden spændt med i de igangværende udgravninger i forbindelse med kloakeringsarbejde i Havnegade.

Grunden var, at der i mange herrens år har levet en sejlivet myte om, at der skulle findes en underjordisk tunnel, som forbandt et af datidens hoteller i Havnegade med bunkerkomplekset ved Hulvejen.

Det lød sådan set logisk nok. Feltmarskal Rommel – som var på besøg en overgang – og de øvrige folk fra besættelsesmagten, der havde okkuperet Hotel Royal i Havnegade og skabt hovedsæde her, skulle hurtigt kunne søge i dækning i beskyttelsesrummet.

Sommerliv 2026

Allerede i sidste uge var gravemaskinerne fra Nørgaard Anlæg nået til det første sted, en eventuel tunnel kunne findes. Men her var ingen tegn på den slags. Ifølge myten kunne tunnelen findes længere oppe imod Vandtårnet, men heller ikke her er der tegn på, at der nogensinde skulle have været forbindelse på tværs under jordens overflade.

Dermed kan vi altså – tøhø – begrave en af de mest sejlivede historiske myter i vores unge by.

Feltmarskal Erwin Rommel havde boet på Hotel Royal på hjørnet af Havnegade og Smedegade. Foto: Frihedsmuseet.
Del artiklen