MOBILVERSION

20. december 2025

Ramte Ribe-Esbjerg sæsonens lavpunkt?

Ribe-Esbjerg HH måtte indkassere nyt nederlag i sidste kamp og må gå på EM- og julepause på delt næstsidsteplads i Bambuni Herreligaen.

Ribe-Esbjerg HH måtte indkassere nyt nederlag i sidste kamp og må gå på EM- og julepause på delt næstsidsteplads i Bambuni Herreligaen.

Denne artikel er mere end 15 dage gammel. Indholdet kan derfor være uaktuelt.

Ribe-Esbjerg HH måtte indkassere nyt nederlag i sidste kamp og må gå på EM- og julepause på delt næstsidsteplads i Bambuni Herreligaen.

Ribe-Esbjerg HH går på vinterpause i en presset position i Herreligaen. Det stod klart efter det store nederlag til Skanderborg AGF Håndbold, hvor vestjyderne samtidig blev overhalet i tabellen af både Fredericia Håndbold og TMS Ringsted. De to konkurrenter hentede vigtige sejre over henholdsvis GOG Håndbold og Mors-Thy Håndbold og rykkede dermed forbi i stillingen.

Delt næstsidsteplads før pausen

Ribe-Esbjerg HH indtager nu 12.-pladsen med 13 point efter 18 kampe – samme pointantal som Nordsjælland Håndbold på 13.-pladsen. Nordsjællænderne spillede sig nemlig også á point, da de overraskende og sikkert vandt lokalopgøret mod HØJ Elite Herrer med fem mål.

Når ligaen genoptages efter vinterpausen, venter der et særdeles vigtigt bundopgør i Ribe-Fritidscenter. Her får Ribe-Esbjerg HH nemlig besøg af netop Nordsjælland Håndbold onsdag den 5. februar kl. 18.30. Det første opgør mellem de to hold endte med en sejr på 32-27 til Ribe-Esbjerg HH.

Grindsted isoleret i bunden

Både REHH og Nordsjælland kan dog glæde sig over, at Grindsted GIF er isoleret på 14.-pladsen med blot tre point og dermed ligner den klare kandidat til direkte nedrykning. Sådan så billedet også ud i sidste sæson – og spørgsmålet er, om historien gentager sig?

For Ribe-Esbjerg HH handler det nu om at få samlet tropperne og forhåbentlig stille med en trup uden skader, når der skal kæmpes om de sidste 16 point i grundspillet.

Lauritz Legér er med til at bringe humøret ind i spillet
Lauritz Legér er med til at bringe humøret ind i spillet. Arkivfoto: Johnny Tauman.

Kampens udvikling

Stillinger (ca. hvert 10. minut):
6-2, 12-5, PAUSE 17-11, 21-15, 29-21, SLUT 34-27

Lang scoringspause blev afgørende

Igen fik Ribe-Esbjerg HH en vanskelig start, hvor modstanderne lagde fra land med stor træfsikkerhed. Allerede efter 7½ minut var cheftræner Marc Uhd nødt til at tage sin første Team-Time-Out ved stillingen 5-2. Andreas Haagen startede i målet, men midt i første halvleg blev han afløst af Niklas Kraft.

Sommerliv 2026

Angrebsspillet fungerede ikke, og med en scoringspause på næsten ti minutter var det reelt heldigt, at stillingen kun var 7-3. Forskellen voksede til 10-5, og Skanderborg AGF – der øjnede muligheden for at spille sig op på ligaens andenplads – holdt konsekvent et forspring på fem-seks mål frem mod pausen.

Kom bagud med ti mål

Ribe-Esbjerg HH fik kortvarigt håb, da der blev reduceret til 19-14, men hjemmeholdet havde et ekstra gear. Magnus Petersen i SAH-målet stod stærkt med ni redninger, mens Niklas Kraft endnu havde sin første redning til gode.

Efter en række glimrende kampe kunne Elvar ikke løfte holdet til sejr
Efter en række glimrende kampe kunne Elvar ikke løfte holdet til sejr. Arkivfoto: Johnny Tauman.

Langsomt voksede forskellen igen til syv-otte mål. En ny Team-Time-Out fra Marc Uhd ændrede ikke kampbilledet – tværtimod scorede Morten Balling, og kort efter kom både ni-målsføringen ved 25-16 og ti-målsføringen ved 27-17 med 13 minutter tilbage.

Et lille lyspunkt var Mads Christiansens første mål for Ribe-Esbjerg HH, da han fra stregen reducerede til 29-23. I slutfasen blev der byttet mål, men forskellen voksede igen til ni mål ved både 33-24 og 34-25. Ni sekunder før slutsignalet fastsatte Mads Christiansen slutresultatet til 34-27 med sit andet mål.

Fiskeri- & Søfartsmuseet

Målscorere

Skanderborg AGF:
Johán Hansen 9, Kristjan Kristjansson 8, Andreas Søgaard 5

Ribe-Esbjerg HH:
Lauritz Legér 7, Christian Termansen 4, Elvar Ásgeirsson, Morten Jørgensen og Alfred Jönsson 3,
Mads Christiansen, Kasper Sjursen Syversen og Karl Wallinius 2, Mathias Jørgensen 1

Del artiklen