Man kan vist roligt sige, at 49-årig Liselotte Farcinsen Leth Rasmussen indtil videre har haft det, man kan kalde for en barsk tilværelse. For ni år siden blev hendes søn likvideret – og tæsk, straf og svigt var en del af dagligdagen i barndommen og ungdommen.
Hvis du synes, navnet Liselotte Farcinsen Leth Rasmussen lyder bekendt, så er det nok fordi, hun var en del i vælten for godt fem år siden, hvor hun stod frem i bogen “Jeg klarer mig mor – det tredobbelte drab på Frederiksberg”, skrevet af Laura Helena Pimentel da Silva.
Den bog skildrer Phillips barske historie. Som blot 19-årig bliver han, og to andre unge mænd, likvideret i en lejlighed på Frederiksberg. Liselotte Farcinsen Leth Rasmussen fortæller i bogen om sin desperate kamp for at redde sin søn fra at gå til grunde. Beretningen bygger på en omfattende aktindsigt i Phillips liv og kriminelle løbebane, der endte brat som led i et internt bandeopgør.
Nu titter Liselottes navn frem igen – og med endnu en gruopvækkende, selvbiografisk historie om hendes barndom og ungdom til og med teenagealderen.
“Hvor fanden var de voksne?” spørger hun her 30 år senere, hvilket er bogens titel. I bogen her, tager bladet fra munden og fortæller om sin egen turbulente opvækst. Bogen udspiller sig i Esbjerg i 1980’erne og -90’erne og er en stærk fortælling om et barn, der forsøger at råbe de voksne op. Men hvem vil lytte?
– Jeg glemmer aldrig de svigt, som kommunens socialrådgivere udsatte mig for. Jeg bærer ikke nag, men man skal lære af fortidens fejl, så med bogen håber jeg, at minde aktører om deres ansvar, siger Liselotte, der særligt mindes én konkret episode, der er gengivet på bogflappen:
– Når hun misforstod, hvad jeg sagde, rettede jeg hende, for at være sikker på, det hun fik at vide, var sandheden. Da hun havde hørt, hvad jeg havde at sige, rejste hun sig og gik mod min farmor, som stod i døren, idet hun sagde. “Ja, man skal jo ikke tro på alt, hvad et 12-årsbarn fortæller.”
“Hvor fanden var de voksne?” er igennem bogens 254 sider en rå og sand fortælling om et barn, der er tvunget til at vælge mellem retfærdighed for sig selv og loyalitet mod de vigtigste personer i sin opvækst.
Hun voksede op i et hjem præget af alkohol og vold. Og selvom forældrene, som begge var misbrugere, blev skilt, fortsatte problemerne, da moderen, som Liselotte og hendes søskende boede hos, fandt en ny mand og blev gift igen.
Den nye stedfar var tilmed narkoman og voldelig. Ifølge Liselotte Farcinsen Leth Rasmussen fik hun mange tæsk, men ingen greb ind. Stedfaderen tvang en dag også Liselottes lillebror på to år til at spise en klump hash, ligesom han låste søsteren inde så længe, at hun var nødt til at tisse i en kop og drikke det for at få noget at drikke.
Det var også hverdagskost for Liselotte at opsøge hendes mor rundt om på byens værtshuse, og ingen steder var der nogen, der for alvor greb ind, selvom der på et tidspunkt var tale om at børnene skulle anbringes.
Fortællingerne i bogen bakkes op af utallige dokumenter fra kommunale sagsakter, som Liselotte Farcin Leth Rasmussen har fået adgang til. Men mange dokumenter er med tiden blevet destrueret og sagsbehandlerne fra dengang er enten gået på pension eller døde. Men Liselotte har heller ikke skrevet bogen for at få hævn:
– Jeg håber, det kan føre til, at man begynder at se på området på en anden måde, og at mine oplevelser kan fungere som en advarsel eller hjælp til børn, der står i samme situation. For selvom jeg i mange år troede det, så var det jo ikke en normal barndom, jeg havde. Og i hvert fald ikke en barndom, nogen bør have.
Fakta:
“Hvor fanden var de voksne?” er udgivet på forlaget Dreamlitt 4. oktober 2024, og er den første bog, forfatteren selv har skrevet. Den kan købes online og hos alle boghandlere i landet.
Liselotte Farcinsen Leth Rasmussen er 49 år og samboende med sin kæreste i Bramming.
Liselotte er uddannet klinikassistent, men har arbejdet i forskellige brancher. Hun har fire børn samt bonusbørn.
