E. Bank Lauridsen Holding A/S har i dag offentliggjort mere nyt om det kommende, meget centrale byggeri.
E. Bank Lauridsen Holding A/S har i dag offentliggjort mere nyt om det kommende, meget centrale byggeri.
E. Bank Lauridsen Holding A/S har i dag offentliggjort mere nyt om det kommende, meget centrale byggeri.
Et nyt bolig- og erhvervsbyggeri er på vej midt i Esbjerg: E. Bank Lauridsen Holding A/S har i dag offentliggjort mere af planerne for Heerups Hus, der skal opføres på Skolegade 39 – lige ved Torvet og Heerups Have.
Bygningen, der er tegnet af arkitektfirmaet EFFEKT, bliver et moderne murstensbyggeri i 6–7 etager med en klar ambition om at løfte området og understøtte bylivet omkring Torvet.
E. Bank Lauridsen erhvervede sig grunden for mere end ti år siden, og tidligere har man haft planer om at opføre hele 14 etager med hotel. Sådan bliver det altså ikke.
Boliger, kontorer og erhverv i samme byggeri
Projektet kombinerer flere funktioner:
• Publikumsvendt erhverv i stueplan mod både Skolegade og Heerups Have
• Kontorer på 1. og 2. sal
• Lejeboliger på de øvre etager

Ifølge udvikleren skal Heerups Hus være et kvalitetsbyggeri, der passer ind i byens centrale struktur og samtidig tilføjer nye arkitektoniske kvaliteter.
Ros til samarbejdet med kommunen
E. Bank Lauridsen Holding A/S fremhæver i deres udmelding et tæt og konstruktivt samarbejde med både Esbjerg Kommune og EFFEKT i udviklingen af projektet.
Virksomheden ser nu frem til den kommende politiske behandling, før projektet kan gå videre til næste fase. Den tekniske chef, Lasse Nielsen, har ansvaret for at styre projektets videre udvikling.
Heerups Hus føjer sig til rækken af nye projekter, der de seneste år har sat fokus på byfortætning i centrum af Esbjerg.





















