MOBILVERSION

20. april 2026

Optakt: En sejr sender Team Esbjerg tæt på semifinalerne

Tirsdag kan blive afgørende: Slår Team Esbjerg København, er semifinalerne pludselig tæt på – midt i en vigtig Champions League-uge.

Tirsdag kan blive afgørende: Slår Team Esbjerg København, er semifinalerne pludselig tæt på – midt i en vigtig Champions League-uge.

Denne artikel er mere end 15 dage gammel. Indholdet kan derfor være uaktuelt.

Efter en stærk åbning på Bambuni Kvindeligaens slutspil med sejr over SønderjyskE i sidste uge har Team Esbjerg sat sig solidt på gruppen. Med en ny sejr over København Håndbold tirsdag aften kan vestjyderne tage et stort skridt mod semifinalerne.

Som vinder af grundspillet tog Team Esbjerg to point med over i slutspillet og står derfor med fire point efter første runde. Nykøbing F. Håndbold indtager andenpladsen med tre point efter deres sejr over København Håndbold.

En sejr tirsdag vil derfor sende Team Esbjerg markant tættere på en af de to eftertragtede semifinalepladser – og den mulighed skal udnyttes.

– Jeg synes, det er vigtigt, at vi får en sejr over København. Det vil give os afstand ned til tredje- og fjerdepladsen, og det er absolut noget, vi går efter, siger cheftræner Tomas Axnér.

Sommerliv 2026

Opgøret mod København ligger klemt inde mellem to afgørende Champions League-kampe – en slags rumænsk sandwich – men det kan også blive en fordel.

– Det er en fordel, at vi er på hjemmebane. Vi slipper for at rejse og kan holde intensiteten i træningen. Samtidig er der nogle dage mellem tirsdag og søndag, så vi har tid til at forberede os til kampen i Rumænien, siger Axnér med henvisning til returopgøret mod CSM București.

Alligevel fylder søndagens Champions League-brag naturligt i baghovedet. Team Esbjerg tager en smal føring med til Bukarest, og Final4-billetten er stadig helt åben.

– Det er selvfølgelig en udfordring, men det er også noget, vi skal kunne håndtere. Det er fint, at kampen mod København ligger tidligt, så vi stadig har god tid frem mod søndag, siger han.

Sommerliv 2026

Cheftræneren forventer samtidig en modstander, der kan variere sit spil:

– Vi skal være klar på, at de kan ændre udtryk. De kan spille syv mod seks og trække tempoet ud af kampen. Men står vi godt i forsvaret, giver vi os selv de bedste muligheder for at vinde.

Sommerliv 2026
Del artiklen