Torsdag bliver en af de helt store dage. Byen emmer af liv, og især torsdag eftermiddag og aften er programmet spækket med oplevelser – både til lands og til vands.

Allerede fra morgenstunden er der åbent for besøgende på de imponerende skibe i Trafikhavnen og Dokhavnen.
De mange skibe – og deres besætninger fra 17 forskellige lande – er klar til at tage imod nysgerrige gæster, der vil tæt på livet ombord.
Her er rig mulighed for både maritime samtaler, selfies og udsigt fra dækket.
Farverig parade med international stemning
Højdepunktet om eftermiddagen er den store Crew Parade, der skydes i gang klokken 15.
Over 1.100 besætningsmedlemmer marcherer gennem midtbyen – typisk udklædt i alt fra matrostøj og piratkostumer til nationale dragter – og spreder fest, musik og glæde hele vejen gennem byens gader
Paraden ender på Torvet, hvor der både er præmieoverrækkelse til vinderne af selve kapsejladsen og hæder til det mest festlige besætningshold.
Det er en hyldest til fællesskab, sømandskab og den særlige ånd, der kendetegner The Tall Ships Races.
Popfest ved havnen
Når aftenen nærmer sig, rykker festen ned på havnefronten, hvor VIKING Life-Saving Equipment-scenen åbner for en aften med gratis koncerter. Her kan du opleve:
- Carpark North
- Michael Learns to Rock
- Hjalmer
- Wafande
- Fräulein
Musikprogrammet starter sidst på eftermiddagen og fortsætter til ud på aftenen – alt sammen med havets brusen og sejlskibenes master som kulisse. Men der foregår også meget andet – se hele programmet for torsdag HER.
Byen holder åbent lidt længere
Der er shuttlebusser til og fra havnen hele dagen – og der er også ekstra gang i midtbyen. Butikkerne holder åbent helt til kl. 19.