I Østerbyen har børnehave og ældrecenter et helt unikt samarbejde, hvor de flere gange årligt kommer på besøg hos hinanden.
I Østerbyen har børnehave og ældrecenter et helt unikt samarbejde, hvor de flere gange årligt kommer på besøg hos hinanden.
I Østerbyen har børnehave og ældrecenter et helt unikt samarbejde, hvor de flere gange årligt kommer på besøg hos hinanden.
– Hold da op, hvor er de kære!
Ordene kom fra 92-årige Sonja fra Skjoldsgade, da hun sammen med flere beboere fra Plejehjemmet Østerbyen, var på besøg hos Børnehuset på Bøndergårdsvej.
Hun har altid boet i Esbjerg, hvor hun trådte sine barnesko på Vestre Skole.
– Det var nu en rigtig god tid, fortæller Sonja, som fik arbejde som bogholder på et kontor.
Hver gang de omtrent 100 vuggestue- og børnebørn havde sunget og danset, var Sonja ikke sen til at kvittere med klapsalver og vinken.
Jo, hun nød det hyggelige samvær og fællessang, som foregik udenfor i solskin.
– Og så må du gerne lige skrive, at Esbjerg er en fantastisk by at bo i – og at plejehjemmet gør meget for, at vi kan få oplevelser ud af huset – således har vi også holdt et lokalt Royal Run.
De mange børn var på plads i god tid – og blev bl.a. aktiveret til sang med bevægelse af den pædagogiske assistent Linda, der ikke stod tilbage, når der skulle lave ansigtsudtryk.
Fællessangen, Jeg ved en lærkerede, fik de ældre, Lisbeth, Christa, Margrethe og Sonja til at synge med.

– Den sang var den første i min sangbog, fortalte Christa med et stort smil.
Og så var der tid til at få saftevand med ”festlige” isterninger og ostestænger, inden de helt små skulle ind på stuerne og have frokost.
– Vi skal også snart hjemad i bussen, konstaterede Sonja og fortsatte med et smil:
– Vi skal jo have middagsmad halv tolv.
Flere børn var henne og sige tak for besøget – og på GENSYN!
– Det er dejligt at have besøg af gamle mennesker, kom det fra Freja. Og beskeden ramte plet – i hvert fald kvitterede Sonja:
– Jeg er jo heller ikke helt ny længere – og har tre børnebørn!
Hun kender dagens børn og sprog – og har bl.a. læst højt for et skolebarn.
Samarbejdet mellem Børnehuset Bøndergårdsvej og Plejehjemmet Østerbyen er unikt – og der er fælles arrangementer flere gange om året.
Anette Lauridsen er ansat som tværgående pædagogisk koordinator forankret i nærmiljøet: VLS af Tinghøjen, Præstegårdsskolen og Børnehuset Bøndergårdsvej.



































