MOBILVERSION

26. maj 2026

Pro Swim Esbjerg-duo fik seniorlandsholdsdebut i London

To unge svømmere fra Pro Swim Esbjerg har fået deres debut med det danske seniorlandshold ved stort internationalt topstævne i London – og begge leverede stærke resultater mod verdensstjernerne.

To unge svømmere fra Pro Swim Esbjerg har fået deres debut med det danske seniorlandshold ved stort internationalt topstævne i London – og begge leverede stærke resultater mod verdensstjernerne.

Denne artikel er mere end 15 dage gammel. Indholdet kan derfor være uaktuelt.

To af de største unge svømmetalenter fra Pro Swim Esbjerg har netop fået deres første oplevelse med det danske seniorlandshold.

Ida Jacobsen og Shawn Wolf har den seneste uge deltaget i det internationale topstævne AP Race i London som en del af forberedelserne frem mod sommerens EM i Paris, som de begge kvalificerede sig til for fire uger siden.

Stævnet samlede deltagere fra 40 nationer – blandt dem både verdensrekordholdere og olympiske mestre – og de to esbjergensere fik hurtigt vist, at de kan være med på højt niveau.

Begge svømmere kvalificerede sig til B-finalerne i deres favoritdiscipliner. Ida Jacobsen gjorde det bedst med en sejr i 50 meter rygcrawl i tiden 28,85 sekunder.

Shawn Wolf svømmede sig i B-finalen på 50 meter bryst, hvor han samtidig fik en særlig oplevelse uden for bassinet. Her mødte han nemlig sit store idol, Adam Peaty, der stadig har verdensrekorden på distancen – og som også vandt løbet i London.

Ida Jacobsen fik også mulighed for at møde store internationale profiler, blandt andet den engelske europamester Lauren Cox.

Stor oplevelse før EM

Ifølge klubben gav turen vigtig international erfaring forud for EM i Paris til august – både sportsligt og socialt.

De to unge svømmere deltog blandt andet i team building med resten af landsholdet og fik mulighed for at træne og konkurrere side om side med nogle af Danmarks største svømmestjerner.

Sommerliv 2026

Næste opgave for Pro Swim Esbjerg-duoen bliver et mindre stævne i Esbjerg den 20. juni, inden DM på langbane i Herning fra 9.-12. juli.

Herefter venter en landsholdstræningslejr i Slovakiet fra 20.-27. juli, hvor også Pro Swim Esbjergs cheftræner Bo Jacobsen deltager, inden fokus rettes mod EM i Paris fra 10.-17. august.

Del artiklen