Efter mange år på topniveau siger Marcus Mørk stop: REHH-profilen spiller sin sidste kamp lørdag – og det bliver med garanti en følelsesladet afsked.
Efter mange år på topniveau siger Marcus Mørk stop: REHH-profilen spiller sin sidste kamp lørdag – og det bliver med garanti en følelsesladet afsked.
Efter en lang og solid håndboldkarriere har Marcus Mørk besluttet at indstille sin aktive tid på banen.
Den rutinerede bagspiller har siden 2021 været en vigtig del af Ribe-Esbjerg HH, hvor han har bidraget med erfaring, kvalitet og ikke mindst en stærk holdånd – både på og uden for banen.
En karriere med mange stop
Marcus Mørk, der er født i Skive, startede sin seniorkarriere i HF Mors i 2006 og var med, da klubben blev til Mors-Thy Håndbold året efter.
Siden gik turen videre til Viborg HK, tilbage til Mors-Thy, et ophold i Aalborg Håndbold og senere endnu et comeback i Mors-Thy. Undervejs satte en skulderskade også sit præg på karrieren.
Derudover nåede han også et udlandseventyr i franske Cavigal Nice, inden han vendte hjem til dansk håndbold i Skanderborg og altså senere kom til Sydvestjylland, hvor den nu 38-årige Mørk nu slutter sin karriere.
Sidste kamp venter
Lørdag den 25. april spiller Marcus Mørk sin sidste kamp, når Ribe-Esbjerg HH løber på banen i Ribe Fritidscenter, hvor de jagter revanche fra seneste møde mod Nordsjælland Håndbold.
Her bliver der mulighed for at sige tak for indsatsen til en spiller, der har sat et tydeligt aftryk i klubben.

































