– Det var kærlighed ved første blik, siger provst Kræn Christensen om sin grottebolig i Italien. Søndag fejrer han 25 år som præst i Hjerting.

Syd for Rom ligger den lille pittoreske by Pitigliano med blot godt 3.000 indbyggere. Pitigliano er opført på en tuff-klippe, der får byen til at fremstå, som om den vokser direkte ud af landskabet. Området har rødder i etruskisk civilisation med bosættelser fra omkring 500–600 år f.Kr.

Byen er kendt som Det Lille Jerusalem, da der fra midten af 1500-tallet kom mange jøder til, som var forfulgt af pavestaterne. Der findes stadig en synagoge fra 1598 samt et lille museumskvarter med ritualbade, kosher-slagteri, bageri og andre historiske faciliteter fra ghettoperioden.

Her har præst og provst Kræn Christensen fundet et helle – et sted, hvor han kan koble fra og lade op fra en travl hverdag.

– Det er en smuk by, som næsten får én til at gyse. Her er et helt specielt lys, understreger Kræn, som sammen med hustruen Hanne Lodberg netop har nydt tre uger i den grottebolig, en kammerat anbefalede ham at kigge nærmere på. – Det var kærlighed ved første blik.

– Den var fantastisk. Det er en grotte helt tilbage fra etruskertiden, og både i byen og i grotteboligen mærker man virkelig historiens vingesus. Fra vores store terrasse kan vi sidde og kigge ned på trætoppene, og oven over grotten er der bygget huse. Boligen, som ligger i tre niveauer, har ikke været beboet i mange år, så der har været meget, som skulle laves for at gøre den beboelig. Og det har vi brugt et lille års tid på, fortæller Kræn, der har nydt godt af Hannes kreative og vedholdende evner. – Det har været super inspirerende.

– Hanne ser mulighederne og giver ikke op, hvis noget ser umuligt ud. Vores hule er indrettet med prisme-lysekroner og masser af levende lys, og vi har købt et smukt langbord, som vi har fået transporteret fra Danmark hertil. Vi er stort set færdige med både rengøring og indretning, og resultatet er blevet fantastisk – præcis som vi havde drømt om.

Her er ingen el, men et lille pillefyr. Loftet i det store køkken/alrum er lavet af små grene, hvor der er klasket kalk på, og placeringen i grotten sikrer, at man kan opholde sig her – også i de hede sommermåneder.

– Her kan man trække sig tilbage og finde ro. Man kan kede sig, kigge på de smukke omgivelser, læse bøger eller bare være, understreger Kræn.

– Vi går i kirke hver dag, vi bruger italienske håndværkere, og jeg drikker hver dag min morgenkaffe på en lokal restaurant – hvoraf der for øvrigt er 25 af slagsen i den lille by.

Og Kræn nyder at følge livet i Pitigliano. Nyder at følge diskussionerne blandt de gamle mænd om for eksempel, hvor længe pastaen skal koge – selv om de garanteret aldrig nogen sinde har prøvet at koge en pasta.

Italien har altid haft en stor plads i Kræns hjerte. Han har lært at tale italiensk ved learning by doing, ligesom han på et tidspunkt gik til italiensk for begyndere.

Efter tre uger i grotteboligen er han med ny energi taget fat på præstegerningen. Men førstkommende søndag – efter gudstjenesten søndag den 7. september klokken 10 – skal en stor dag markeres.

Da inviteres nemlig til reception i anledning af Kræns 25-års jubilæum som præst ved Hjerting Kirke. Alle er velkomne, og han håber, at mange vil være med til at markere det kvarte århundrede.